:Vingefang 33-40 mm. Forvingens grundfarve er gråbrun eller brun i forskellige nuancer. Nyre- og tapmærke sortbrune, ringmærket kun svagt markeret. Mellemlinjerne mørkt brune og ret svage, især den indre. Sømfeltet mørkere brunt end resten af vingen og med en lys bølgelinje. Bagvingen er hos hannen hvid med lidt brunligt på ribberne og gråbrun bestøvning langs forkanten. Hos hunnen er bagvingen brungrå med et lidt lysere felt ind mod roden.
Nyeste foto. Billederne af Udråbstegnsugle har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Jens Holmkvist
Variation
:Se ovenfor.
Forveksling
:Næppe nogen forvekslingsmuligheder.
Udbredelse
:Udbredt og meget almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra slutningen af maj til starten af oktober, i to generationer.
Tidsmæssig fordeling
af Udråbstegnsugle baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven kan findes fra juni til maj i to generationer. Larven lever i jorden og lever dels af blade af en lang række urteagtige planter, som den trækker ned i jorden inden den fortærer dem, dels af rødder af forskellige dyrkede afgrøder. Forpupningen foregår i en kokon i jorden. Imago kommer til lys og sukker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.