Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael Sonniks
    Foto: Michael Sonniks
  • Fotograf: Janni Fink
    Foto: Janni Fink
  • Fotograf: Janni Fink
    Foto: Janni Fink

 Figur

Kendetegn

: Glassværmerfamilien har 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmerne flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere. Tidligere har arterne været ret oversete, da de var svære at opdage i naturen (f.eks. siddende på blomster). Dette er helt ændret med fremkomsten af kunstige feromon-propper, der med lethed lokker mange hanner af glassværmere frem om dagen.

Hindbærglassværmeren er en middelstor glassværmer med et vingefang på ca. 25 mm. Forvingerne er usædvanligt smalle og har kun 2 ribber i det yderste’vindue’ på vingen. Bagkroppen er sort med 3 (hun) eller 4 (han) brede gule tværstriber. Hannen har tydeligt fjerformede følehorn, og dens gule haletot slutter ret brat, som om den var skåret af med en kniv. Man kan nemt se, at haletotten er gul, når den står og svirrer foran feromonproppen..

Hindbærglassværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tanja Jakobsen

Variation

: Arten varier ikke meget i udseende, men eksemplarer fra forskellige lokaliteter kan variere meget i størrelse. Man mener, at de store eksemplarer især stammer fra de frodige hindbær i haver, mens små eksemplarer antagelig stammer fra vilde hindbær.

Forveksling

: Hindbærglassværmeren er let at kende fra andre glassværmere på den kraftige bagkrop med 3-4 tydelige gule tværstreger og hannens brat afskårne gule haletot.

Udbredelse

: Hindbærglassværmeren er udbredt og almindelig i alle danske distrikter. Enkelte gange har der været masseudbrud af arten i danske hindbærplantager, så den måtte bekæmpes med kemikalier.
Hindbærglassværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne Hindbærglassværmer flyver fra begyndelsen af juni indtil midten af august. Den kan i denne periode findes sugende på blomster på lune og solrige steder nær hindbær.

Hannen flyver til feromoner fra kl.10 om formiddagen til ca. kl. 18 om aftenen. I vor egen parcelhushave så vi flest i tidsrummet kl. 14-16, men hvis dagen var overskyet og derefter endte med sen aftensol, kunne den flyve indtil kl. 19. Arten elsker sol og læ, men vi har dog også set den flyve i finregn, hvis bare vejret var lunt.

Tidsmæssig fordeling

af Hindbærglassværmer baseret på Naturbasens observationer:
Hindbærglassværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hindbærglassværmer - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i rod eller stængel af hindbær. Den kan leve i både dyrkede og vilde hindbær. Larven bruger 2 år til at fuldende sin udvikling. I det tidlige forår kan man klippe angrebne hindbær stængler af og tage dem med hjem til klækning af larver/pupper kort efter.

Voksne hanner kan om sommeren lokkes til feromonfælder, der indeholder feromonproppen ’HYL’. Hvis der ikke skal indsamles belægseksemplarer, noterer man blot antal, dato, findested, klokkeslæt og lukker dem derefter ud igen. Dyrene tager ingen skade i de levende-fangende fælder så længe man røgter dem dagligt.

Levested

: Hindbærglassværmeren findes overalt, hvor der står lidt hindbær, enten hindbær i haverne eller vilde hindbær i vejkanter og skovbryn. Da der kun skal få planter til at huse en bestand, er arten meget udbredt i hele landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De Danske Spindere. Skat Hoffmeyer, 1960.

The Sesiidae of Fennoscandia and Denmark. M. Fibiger & N.P. Kristensen, 1974.

De senest indberettede arter i Naturbasen: