Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Bjerregård
    Foto: Emil Bjerregård
  • Fotograf: Birthe Fosgrau
    Foto: Birthe Fosgrau
  • Fotograf: Emil Bjerregård
    Foto: Emil Bjerregård

Atlas

: Kirsebærtakvinge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Kendetegn

: Vingefang: 56-68 mm. Kirsebærtakvingen er på størrelse med en lille Sørgekåbe. Oversiden er rødbrun med sorte pletter og blå halvmåneformede sømpletter på bagvingen. Undersiden virker camouflerende i gråbrune og sorte nuancer.

Larven er ca. 50 mm lang som fuldvoksen. Grundfarven er rødbrun med en sort stribe på hver side, og den har rødbrune torne. Hovedet er sort uden torne. Puppen har perlemorspletter. Æggene ligner furede søpindsvin.

Kirsebærtakvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kaj Dahl

Variation

: Kirsebærtakvinge varierer en del i størrelse. Overvintrede eksemplarer fremstår noget afblegede og uklare i farverne.

Forveksling

: Kirsebærtakvinge kendes fra Nældens takvinge på størrelsen og dens mere ensfarvede overside. Den kendes fra Det hvide C på, at den er større og ikke så takket i vingerne. Kirsebærtakvinge kan meget nemt forveksles med Østlig takvinge, som den kendes fra på benene: Østlig takvinge har hvide eller gule ben, Kirsebærtakvingen har mørke ben. De lyse pletter på forvingen er mere hvide hos xanthomelas, og det submarginale mørke bånd på bagvingen er ikke så skarpt afgrænset. Endelig er takkerne på vingesiderne mere spidse på xanthomelas mens det mørke "komma" ved forvingespidsen går mere lige ned og ikke udad på polychloros. Normalt er Østlig takvinge en sjælden tilflyver og ses meget sjældent i Nordvesteuropa, herunder Danmark. I flugten virker Kirsebærtakvingen som en stor lys Dagpåfugleøje, og kan forveksles med en Kejserkåbehun.

Udbredelse

: Kirsebærtakvinge er udbredt over hele Europa til det sydlige Skandinavien. I Danmark flest observationer fra Bornholm, Lolland-Falster og Sydsjælland.
Kirsebærtakvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kirsebærtakvinge flyver efter overvintring i april/maj. En ny generation flyver fra sidst i juli eller begyndelsen af august.

Tidsmæssig fordeling

af Kirsebærtakvinge baseret på Naturbasens observationer:
Kirsebærtakvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kirsebærtakvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Kirsebærtakvingen klækker fra puppen i slutningen af juli eller begyndelsen af august nogenlunde samtidigt med Dagpåfugleøje. Den flyver en kort tid i eftersommeren, går evt. på blomster af Hjortetrøst eller suger udflydende træsaft, men går ellers hurtigt i overvintring, formentlig i hule træer, stendiger eller lignende steder.

Parringen foregår efter overvintringen i april/ maj, hvor Kirsebærtakvingen flyver samtidigt med de andre forårsflyvende takvinger. Æggene lægges i klynger på kviste af forskellige løvtræer, ofte frugttræer, Bævreasp, elm eller pil. Larverne lever selskabeligt i et spind til det sidste hudskifte og forpupper sig primo juli. Kirsebærtakvingen er afhængig af varme og læ, og Danmark ligger på artens dynamiske nordvestgrænse. Kirsebærtakvingen er for tiden meget sjælden eller uddød i Danmark, idet den har været i voldsom tilbagegang siden 1950erne, hvor den gradvist forsvandt fra Jylland, Fyn og Sjælland for til sidst kun at forekomme på Bornholm og Øland. Kirsebærtakvingen er god til at sprede sig over lange afstande, og indvandring fra Sverige eller fra landene syd for Østersøen er mulig og sandsynlig, når disse bestande ekspanderer, hvilket den svenske har gjort de sidste år.

Levested

: Kirsebærtakvinge er trods ligheden med Nældens takvinge en ægte skov-takvinge og er knyttet til åben ofte svagt menneskepåvirket blandingsetageskov med krat og fritstående soleksponerede høje gamle overstandere (eg, fyr eller elm) på kalkholdig lerjord. Kirsebærtakvingen opholder sig gerne på steder med frie, eksponerede ler- eller klippeflader og med åbent vand eller fugtighed i nærheden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Sommerfugle i Danmark af Klaus Hermansen/Tom Nygaard Kristensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: