:Vingefang: 24-31 mm. 2. generationsdyr er størst. Hannens overside er lysende blå og ligner de fleste andre blåfuglehanner, på nær at kun forvingespidserne har en smal sort søm. 2. generationsdyrene er mere gråblå. Tæt på er et godt kendetegn de sort/hvide frynser. Hunnens overside har brede, mørke kanter langs sømmen – bredest hos 2. generation – og ligner dermed ikke nogle andre danske blåfugle. Hunnen har ofte små sorte sømpletter på bagvingeoversiden. Undersiden hos begge køn er karakteristisk lysegrå-pudderblå, uden sømpletter og med smalle, flade sorte pletter.
Et andet godt kendetegn er, at arten ofte flyver meget højt: over buske, oppe i træer og lignende. De forholder sig til skovbryn/hæk, og flyver sjældent ud i det åbne.
:Arten varierer noget i den blå nuance og i størrelsen og antallet af pletter. Hunnen har sæsondimorfi, dvs. at dyr fra 1. generation ser anderledes ud end dyr fra 2. generation. Se kendetegn.
Forveksling
:Arten kan forveksles med mange af de andre blå blåfugle, hvis man kun ser den flyvende. Dog er dens højtflyvende flugt tit karakteristisk. Hvis man ser den siddende, hvor den oftest sidder med vingerne lukkede, er den karakteristiske bagside et godt kendetegn. Små eksemplarer kan godt forveksles med dværgblåfugl og engblåfugl, hvis man ser dem fra undersiden, da de begge også mangler de orange sømpletter, men deres undersider er ikke hvidblå, og pletterne er runde, hvor skovblåfugls er flade.
Udbredelse
:Udbredt men lokal over det meste af landet. Har i nogle år været almindelig mange steder.
Hvornår ses den?
:Sidst i april til midt i juni. Delvis anden generation først i juli til først i september. Enkelte dyr ses nogle år i oktober og er sandsynligvis eksemplarer af tredje generation, men dette er meget sjældent.
Tidsmæssig fordeling
af Skovblåfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Artens larve lever på mange forskellige planter. Det er nok den blåfugl, som benytter flest værtsplanter i Danmark. Almindelige er vrietorn, tørst og vedbend. Arten er speciel ved kun at leve af knopper og frugter og kun sjældent blade.
Levested
:I skove, haver, moser, heder, langs hegn og andre steder, hvor værtsplanterne forekommer. Dyrene strejfer ofte meget omkring og kan ses langt udenfor deres faste ynglebiotop.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
