Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen

Atlas

: Skovblåfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 24-31 mm. 2. generationsdyr er størst. Hannens overside er lysende blå og ligner de fleste andre blåfuglehanner, på nær at kun forvingespidserne har en smal sort søm. 2. generationsdyrene er mere gråblå. Tæt på er et godt kendetegn de sort/hvide frynser. Hunnens overside har brede, mørke kanter langs sømmen – bredest hos 2. generation – og ligner dermed ikke nogle andre danske blåfugle. Hunnen har ofte små sorte sømpletter på bagvingeoversiden. Undersiden hos begge køn er karakteristisk lysegrå-pudderblå, uden sømpletter og med smalle og flade sorte pletter.

Et andet godt kendetegn er, at arten ofte flyver meget højt: over buske, oppe i træer og lignende. De forholder sig til skovbryn/hæk, og flyver sjældent ud i det åbne.

Skovblåfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Vognsen

Variation

: Arten varierer noget i den blå nuance og i størrelsen og antallet af pletter. Hunnen har sæsondimorfi, dvs. at dyr fra 1. generation ser anderledes ud end dyr fra 2. generation. Se kendetegn.

Forveksling

: Arten kan forveksles med mange af de andre blå blåfugle, hvis man kun ser den flyvende. Dog er dens højtflyvende flugt tit karakteristisk. Hvis man ser den siddende, hvor den oftest sidder med vingerne lukkede, er den karakteristiske bagside et godt kendetegn. Små eksemplarer kan godt forveksles med dværgblåfugl og engblåfugl, hvis man ser dem fra undersiden, da de begge også mangler de orange sømmåner, men deres undersider er ikke hvidblå, og pletterne er runde, hvor skovblåfugls er flade.

Udbredelse

: Udbredt men lokal over det meste af landet. Har i nogle år været almindelig mange steder.
Skovblåfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sidst i april til midt i juni. Delvis anden generation først i juli til først i september. Enkelte dyr ses nogle år i oktober og er sandsynligvis eksemplarer af tredje generation, men dette er meget sjældent.

Tidsmæssig fordeling

af Skovblåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Skovblåfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovblåfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Artens larve lever på mange forskellige planter. Det er nok den blåfugl, som benytter flest værtsplanter i Danmark. Almindelige er vrietorn, tørst og vedbend. Arten er speciel ved kun at leve af knopper og frugter og kun sjældent blade.

Levested

: I skove, haver, moser, heder, langs hegn og andre steder, hvor værtsplanterne forekommer. Dyrene strejfer ofte meget omkring og kan ses langt udenfor deres faste ynglebiotop.

De senest indberettede arter i Naturbasen: