:Vingefang 36-40 mm. Forvingen ret lys grå med mørkere grå og sortagtig tegning. I den nederste halvdel af nyremærket en rustbrun bestøvning. Bagvingen er ret mørkt brungrå.
Nyeste foto. Billederne af Egeknopugle har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Carsten Pedersen
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:L. ornithopus kan næppe forveksles med andre noreuropæiske arter.
Udbredelse
:En stor sjældenhed, der ialt kun er fundet ca. 27 eksemplarer, hvoraf halvdelen stammer fra Lolland-Falster-Møn og Bornholm. I nordøstsjælland er der fundet 3 stk., på Sysjælland 1 stk., på den fynske øgruppe 2 stk., i Sønderjylland, Vestjylland og Østjylland 1 eksemplar i hvert distrikt. Disse tal er fra 1991.
De danske eksemplarer er sandsynligvis strejfere fra de omkringliggende faste forekomster. Det kan undre, at ornithopus ikke forekommer mere fast, da den både nord og syd for Danmark er langt mere almindelig.
Hvornår ses den?
:Flyvetid fra medio september til ultimo oktober og igen efter overvintringen fra april til medio eller ultimo maj. De fleste eksemplarer findes inden overvintringen.
Tidsmæssig fordeling
af Egeknopugle baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever maj-juni på eg (Quercus), i begyndelsen i knopperne. Forpupningen foregår i en kokon i jorden; selve forpupningen sker først nogle uger efter at larven har spundet kokonen.
Imago kommer til sukkerlokning og pilerakler, og om foråret i nogen grad til lys.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.