Egelanghornsmøl

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl

Kendetegn

: Kendetegn: Familien adelidae kaldes også Fairy longhorn moths på engelsk, efter de lange antenner som har ledet tankerne hen mod fehår. Som navnet antyder, så er det første der springer i øjnene, de meget lange antenner. Hos hannen er antennerne op til 3 gange så lange som overvingen (ca. 2cm), mens de hos hunnerne er 1,5 gange længden af overvingen. Vingefanget er 14-18 mm. med metallisk gyldengrønne overvinger og bronzebrune undervinger, hvilket adskiller den fra de andre Langhornsmøl, som ikke har gyldengrønne overvinger. Hoved og torso er hos hannen dækket med lange sorte hår, mens disse hos hunnen forekommer orange til rødlige.
Egelanghornsmøl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Christian Sørensen

Variation

: Det gyldengrønne genskær kan varierer og kan sommetider være svært at erkende.

Forveksling

: Egelanghornsmøl kan forveksles med Pilelanghornsmøl (Adela cuprella), men kendes herfra ved at Pilelanghornsmøl har et lilla skær ved kanten af overvingen. Andet kendetegn, er at pilelanghornsmøl har hvide og sorte skæl på hver antenne segment (forekommer helt hvide med det blotte øje) modsat Egelanghornsmøl, der har sorte skæl ved basen som gradvist går over i skiftevis sorte og hvide segmenter (forekommer som hvide med sort basis).

Udbredelse

: Egelanghornsmøl er udbredt over det mest af Europa. Langhornsmøl findes over hele den nordlige halvkugle.
Egelanghornsmøl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra april og frem til juni topper i maj

Tidsmæssig fordeling

af Egelanghornsmøl baseret på Naturbasens observationer:
Egelanghornsmøl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Egelanghornsmøl - månedlig fordeling

Biologi

: Egelanghornsmøl hører under undergruppen Monotrysia der kun indeholder møl og kendes ved at hunnerne kun har én kønsåbning til æglægning og parring, modsat den anden gruppe af sommerfugle (Ditrysia) som har to kønsåbninger. Hannerne danner ofte store sværme ved lys eksponerede buske og træer. Denne adfærd skyldes at de lange hvide antenner skinner op i sollyset, som formentligt bruges til at tiltrække potentielle mager.

Egelanghornsmøl har en univoltin generations livscyklus, hvilket vil sige at den kun har en generation pr. år. Æglægning sker typisk på Eg, men der er efterhånden observeret æglægning på en række andre planter. Heriblandt; Hassel (Corylus avellana), Bøg (Fagus sylvatica), Birk (Betula,.), såvel som Hindbær (Rubus idaeus). Den gullige larve udklækker inde i plantevævet, hvor den formentligt lever indtil bladet visner og falder til jorden. Larven bygger herefter et bo af dødt plantemateriale og forbliver aktiv på jorden, hvor den lever af visneblade. Larverne spiser sig igennem ca. 3 % af de blade som nedfældes årligt.

Larven forpupper sig i slutningen af oktober november og går i diapause vinteren over. De voksne individer kommer frem i slutningen af april begyndelsen af maj.

Levested

: Egelanghornsmøl findes i grænsen mellem åben løvskov, skovkanter, lysninger og parker, hvor nedfaldsbladende af værtsplanter får lov at ligge. De voksne individer findes typisk på lys eksponerede løvtræer og buske.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
-britishlepidoptera.weebly.com/006-adela-reaumurella

-toutunmondedansmonjardin.perso.neuf.fr...adela_reaumurella_EN

-eol.org/pages/755/details

-www.lepiforum.de/lepiwiki.pl...

-Handbook of Zoology. Part 35: Lepidoptera, Moths and Butterflies. Volume 1: Evolution, Systematics and Biogeography. Niels P. Kristensen (volume editor)

-The influence of Adela reaumurella L. (Lepidoptera:adelidae) on the leaf litter decomposition.

By: Irmler, U.; Tischler, T.; Heydemann, B.

De senest indberettede arter i Naturbasen: