:Vingefang: 54-64 mm. En rigtig forårsbebuder, som flyver fra starten af marts. Hannen har en kraftig citrongul farve. Hunnen er lys grønlig. Har orange midterpletter på vingerne. Kroppen er gullig. De rødlige antenner er korte og tykke. Vingeformen er karakteristisk, i det den nærmest ligner et blad, med nær vinkelrette forvingespidser. Den hviler næsten altid med lukkede vinger. Æggene er grøngule og flaskeformede.
Den fuldvoksne larve bliver op til 30 mm lang, og er blågrøn med hvide sidestriber.
:Imago: Hunnen, kan i flugten, forveksles med en kålsommerfuglene, mens hannen kan forveksles med de mere sjældne høsommerfugle. Men alle de nævnte forvekslingsmuligheder har mørke vingespidser, hvilket citronsommerfugl ikke har.
Fuldvoksne larve: Kan forveksles med aurora, lille og grønåret kålsommerfugl.
Aurora-larven er blågrøn med spredte, sorte pletter, og uden gult på sig. Den har hvide sider, som smelter sammen med den blågrønne grundfarve på ryggen. Den har tydelige, sorte pletter, hvor citronsommerfugl-larvens er små og utydelige.
Larven kan også forveksles med lille kålsommerfugl, men denne har en gule rygstribe og parvise gule pletter langs siderne, med en på og bagved spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).
Grønåret kålsommerfugl minder også om, men denne har gule pletter på spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler) langs siderne.
Udbredelse
:Udbredt i hele Danmark, men mest talrig i den østlige del.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra marts-juni for de individer, der har overvintret. En ny generation flyver igen fra juli til september, hvor de går til overvintring i vegetationen. Flyvende individer er også set i oktober og februar, men disse observationer er mere sjældne.
Tidsmæssig fordeling
af Citronsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Æggene lægges på de tæt beslægtede tørst (Frangula alnus) og vrietorn (Rhamnus cathartica). Larverne lever af bladene og forpupper sig efter ca. en måned. Overvintrer som voksne, især i stedsegrøn vegetation som kristtorn og vedbend. Den voksne sommerfugl kan leve til næsten et år.
Levested
:Lever i skov, skovbryn og andre steder hvor larvens foderplanter vokser, samt på enge og andre blomsterrige steder, hvor den suger nektar af bl.a. burre, mælkebøtte, tidsel og kløver. Strejfer meget og kan ses overalt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
