Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hugo Nissen
    Foto: Hugo Nissen
  • Fotograf: Inge-Marie Fruelund
    Foto: Inge-Marie Fruelund
  • Fotograf: Claus Gall
    Foto: Claus Gall

 Figur

Kendetegn

: Glassværmerfamilien har 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmerne flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere.

Elleglassværmer er en mellemstor art, med et vingefang på ca. 32 mm. Den har en aflang midterplet på forvingen og den gule tværstribe sidder langt fremme på bagkroppen. Benene er hovedsagelig mørke.

Elleglassværmer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peder Storup

Forveksling

: Arten kendes fra Birkeglassværmeren ved at hannen ikke har den røde haletot og den gule tværstribe sidder længere fremme på bagkroppen. Birkeglassværmerens ben er desuden ret gule.

Udbredelse

: Elleglassværmer er fundet i alle danske distrikter med undtagelse af Nordvestjylland. I de moseområder, hvor den er fundet, er der ofte mange eksemplarer. Når feromonlokning bliver afprøvet på flere lokaliteter kan arten sikkert vise sig at være ret udbredt og almindelig.
Elleglassværmer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Elleglassværmer flyver fra midten af maj til slutningen af juli. Den kan ses flyvende i solskinnet eller når den sidder på blade og ved roden af stammerne.

Arten kan lokkes med den samme feromonprop som bruges til Ribsglassværmeren (TIP). Den voksne sommerfugl kan træffes flyvende det meste af dagen, men den bedste flyvetid skulle være midt på dagen, fra kl. 10-13.

Tidsmæssig fordeling

af Elleglassværmer baseret på Naturbasens observationer:
Elleglassværmer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Elleglassværmer - månedlig fordeling

Biologi

: Larven er 2-årig og lever hovedsagelig i unge elletræer, selvom den til tider også kan findes i unge birketræer. Angrebne skud brækker let af, hvis man leder efter larver og pupper i foråret.

Levested

: Arten foretrækker solrige steder med godt læ. Da den især er knyttet til el er findestederne ofte ret fugtige moseområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De Danske Spindere. Skat Hoffmeyer, 1960.

The Sesiidae of Fennoscandia and Denmark. M. Fibiger & N.P. Kristensen, 1974.

De senest indberettede arter i Naturbasen: