Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Magnus Vest Hebsgaard
    Foto: Magnus Vest Hebsgaard
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl

Atlas

: Enghvidvinge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 37-43 mm. Meget lille og spinkelt dyr. Vingerne, som er en smule aflange, er helt hvide, på nær forvingespidsen, som på oversiden har en stor, mørk plamage.
Enghvidvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Skeldahl

Forveksling

: Forveksles med sin meget nære slægtning skovhvidvinge, Leptidea sinapsis. Disse kan kun artsbestemmes sikkert fra hinanden, ved genitalpræparation.

Udbredelse

: Arten har haft sine bedste populationer på Bornholm, hvor den var flere steder i Almindingen, steder som Ekkodalen, Paradisbakkerne, Svinemose m.fl. hvor den holdt sig helt op i 70'erne. De sidste steder var Bastemose og Ølene hvor enghvidvinge sidst er set i hhv. 2004 og 2003. Hermed er arten er sandsynligvis uddød i Danmark.

Tidligere har den været udbredt i Østjylland og på Sjælland, samt i Almindingen på Bornholm, hvor de havde de stærkeste bestande.

Enghvidvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Der var/er to årlige danske generationer. Den første fra maj til juli, den anden (og fåtallige) fra juli til august. Larven kan findes fra maj til juli og derefter fra august til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Enghvidvinge baseret på Naturbasens observationer:
Enghvidvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enghvidvinge - månedlig fordeling

Biologi

: I Danmark var der to årlige generationer. Den første var 50 gange hyppigere end den anden. Flugten er rolig og hoppende, da sommerfuglen ikke er særlig "stærk" i vingemuskulaturen. Det er sjældent, sommerfuglen sætter sig, men når det sker, er det ofte for at søge føde på planter som tusindfryd, fladbælg, kællingetand eller violer. Efter efterårsorkanen i 1967, fik arten en opblomstring i Danmark, idet stormen havde væltet store mængder træer i Almindingen på Bornholm, hvilket skabte mange og velegnede lysninger.

Larven lever på planter som kællingetand og forskellige arter af vikke og fladbælg.

Levested

: Skovenge, skovveje og skovlysninger. Levestedene skal dog have lav vegetation, også helst være lettere fugtige.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

Klaus Hermansen: Dagsommerfugle i Danmark, 2010.

De senest indberettede arter i Naturbasen: