:Larven virker ret slank (ca. 22 mm) og kan forekomme i 2 former: Grøn og brunlig, og altid med en mørkere dorsallinie i samme farve.
Bagest afsluttes dorsallinien mere markant og kraftig - og altid brun, uanset larvens farve. Subdorsalt er en meget svag linie - eller måske snarere en indsynkning i larven, som ligner en svagt farvet linie.
Kroppen er svagt tværrynket og har få, spredte hår samt lys underside.
Thorakalben og prolegs (bagben) er lyse og nogenlunde som larvens farve.
Hovedet er lyst gulbrunt.
Stemmata (øjefacetterne) danner en fremadvendt halvcirkel bestående af 5 facetter, hvoraf den midterste ligner en lysere "vorte".
Den har svagtgule tværbånd mellem segmenterne.
Forveksling
:Larven kan forveksles med den europæiske (og svenske) Eupithecia orphnata, som dog ikke er observeret i Danmark.
Larven minder desuden en del om Eupithecia tantillaria og E. lariciata - men de lever på helt andre planter (nåletræer) og biotoper.
Den grønne form kan desuden til dels forveksles med Eupithecia cauchiata, som dog er sjælden i Danmark.
Udbredelse
:Findes i det meste af Europa, fra Spanien til midt i Sverige, samt Sibirien og Centralasien (ref: "Nordens Eupithecier").
Hvornår ses den?
:Larven mødes ofte oven på blomsten af de nævnte planter, fouragerende midt på dagen, gerne på solrige dage - eller siddende nede i kronens underside, som en ekstra "eger" på en skærmplante, godt skjult.
Tidsmæssig fordeling
af Kystdværgmåler baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i midt-/sensommeren på skærm- og kurvblomster, f.eks. Scabiose, Pimpinelle, desuden Røllike, Snerre, Sand-frøstjerne, Perikon, Rose, Klokkeblomst, Rejnfan, Gyldenris mv.
Den har larvetid fra midten af juli - september.
Den overvintrer som puppe i jorden.
Levested
:Udbredt og almindelig i alle distrikter af landet, dog mere enkeltvis i Sønderjylland.
Flest observationer fra østlige halvdel af Jylland og østpå (Ref: "Nordens Eupithecier")
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
