Artsleksikon

Vælg en familie og klik dig frem til den art du leder efter, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.

 Beskrivelse af ordenen

Tovingerne er en stor insektorden med ca. 4400 danske arter. Den omfatter myg, fluer og stankelben. Ordenens kendetegn er, at de voksne insekter kun har ét par vinger, mens to par vinger er det mest almindelige blandt insekterne.

Bagvingeparret er reduceret til to kølleformede vedhæng, der kaldes svingkøller eller halterer. De bruges bl.a. til at stabilisere flugten.

Ordenen opdeles i ca. 100 familier med danske repræsentanter. De kendes fra hinanden på vingeribbernes forløb, antennernes udformning, anbringelsen af børster på kroppen, og overordnet set også på larvernes og puppernes udseende.

En del andre insektordener og underafdelinger af disse har også navne, der ender på –fluer, men disse hører ikke til tovingerne: Døgnfluer (Ephemeroptera), Kamelhalsfluer (Raphidioptera), Dovenfluer (Megaloptera), Skorpionfluer (Mecoptera) og Vårfluer (Trichoptera). Bortset fra visse døgnfluer har de alle fire vinger. Spansk Flue er en bille.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: