Galmyg (Cecidomyiidae)

Familiebeskrivelse

Galmyg er små insekter, sjældent mere end 2-3 mm lange - mange arter endnu mindre. De er karakteristiske ved at have hårede vinger, hvilket er usædvanligt blandt tovinger, og lange antenner. Larverne af de fleste arter lever af planteføde (fytofagi) og mange af dem fremkalder karakteristiske galler på en enkelt eller nogle få nærtbeslægtede plantearter. Mange mennesker vil nikke genkendende til de karakteristiske hårede skudspidsgaller af ærenprisgalmyggen (Jaapiella veronicae) på tveskægget ærenpris (Veronica chamaedrys) eller bøgegalmyggens (Mikiola fagi) hårde og spidse galler på oversiden af bøgeblade. Forpupningen foregår hos nogle arter i gallen, mens larverne hos andre arter forlader gallen og forpupper sig i jorden. Kendskab til gallens udseende og værtsplanten er i mange tilfælde tilstrækkeligt til en sikker artsbestemmelse. Larverne er maddiker med hvidlige eller - ganske ofte - gullige eller orange farver. Larverne har et brystskjold, som muliggør bestemmelse til slægt. Larverne hos den store slægt Contarinia kan hoppe højt i vejret, hvis de lægges på et hårdt underlag. Larverne i de fleste fytofage slægter kan selv lave de nødvendige enzymer til nedbrydning af plantevæv. Denne evne savnes dog hos arterne i slægterne Asphondylia og Lasioptera. De har til gengæld allieret sig med arter af sæksporesvampe, hvis mycelium - ofte sort - forer disse arters galler indvendigt.

Der var i 2006 kendt 286 arter fra Danmark, plus 21, som kun var bestemt til slægt. Der er erkendt en del nye arter siden da og der kan givetvis findes mange flere arter i landet. Fx resulterede Jørgen Jørgensens undersøgelser på Læsø 1997-2003, samt Marcela Skuhravá og Václav Skuhravys besøg på 22 lokaliteter i København og Nordøstsjælland i 2002 i totalt 73 nye arter for landet.

Galmygfamilien inddeles i tre underfamilier. Langt den største er Cecidomyiinae med 275 danske arter. I denne underfamilie er arterne næsten alle fytofage og visse af dem er skadedyr på afgrøder, fx skulpegalmyg (Dasineura napi) på raps. Der er dog også prædatorer, som Aphidoletes aphidomyza, der er indført til brug i biologisk skadedyrsbekæmpelse i drivhuse. Arterne i slægten Mycodiplosis lever udelukkende af sporer af planteparasitiske svampe som rust og meldug. De to øvrige underfamilier, Porrycondylinae og Lestremiinae, består mest af saprofage arter, som lever frit i jorden, i dødt plantemateriale eller under barken på træer.

I hele verden findes mere end 6500 navngivne arter, men dette er givetvis langt fra det reelle artstal. Familien er meget understuderet, især i Troperne, men såmænd også i Danmark.

Litteratur:

Skuhravá M., V. Skuhravý & J. Jørgensen (2006) Gall midges (Diptera: Cecidomyiidae) of Denmark. Entomologiske Meddelelser 74 (special issue): 1-94.

Bruun H.H., Jørgensen J. & Skuhravá M (2012) Nineteen species of gall midges (Diptera: Cecidomyiidae) new to Denmark. Entomologiske Meddelelser 80: 87-98.

Bruun H.H., Haarder S., Jørgensen J. & Skuhravá M. (2014) New records of gall midges (Diptera: Cecidomyiidae) from Denmark. Entomologiske Meddelelser 82: 25-38.

Haarder, S., Bruun, H.H., Harris, K.M. & Skuhravá, M. (2016) Gall midges (Diptera: Cecidomyiidae) new to the Danish fauna. Entomologisk Tidskrift 137: 79-98.