:Dette er en lille art af galmyg, som kendes lettest på deres meget simple vingevenation (kun costa, subcosta, samt radialåren med en enkelt forgrening), i forhold til mange andre arter af galmyg. De har lange, tydeligt mangesegmenterede antenner med hvirvler af hår.
Da denne art er meget lille, med en kort levetid, ses arten oftest indirekte, som beskadiget skulper. Man kender nemt inficerede skulper, da de ”modner” langt hurtigere end sunde skulper, og dermed er gule når de fleste andre skulper er grønne.
Variation
:Variation findes hovedsageligt mellem kønnene, hvor hanner er mellem 0,7-1,5 mm med et gulligt abdomen, og hunner er mellem 0,9-2,2 mm med et rødligt abdomen.
Forveksling
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
:Findes i det meste af Europa, samt det nordlige Afrika.
Hvornår ses den?
:Den overvintrende generation flyver mellem midt-maj og slut-juni.
Beskadiget skulper ses når planten er færdig med at blomstre, og fortsætter resten af sommeren.
Sommerens første generation flyver mellem midt-juni og slut-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Skulpegalmyg baseret på Naturbasens observationer:
:Skulpegalmyggen er et udbredt skadedyr i rapsmarker. Larverne lægges i skulper tidligt på sæsonen, så snart den overvintrende generation forlader deres pupper i jorden, og parrer sig. Parringen sker umiddelbart efter flugten, da disse arter ikke er flyvestærke nok til at flyve lange distancer. Hannerne dør efter parringen, og hunnerne begynder at lægge æg i svækket skulper.
Man mener ikke at denne arts æglægningsbrod er stærk nok til at inficere sunde skulper. Dermed kaldes arten for en sekundært skadedyr. Udbredelsen af denne arts skade på rapsmarker er tæt forbundet med udbredelsen af Blygrå Rapssnudebille (Ceutorhynchus obstrictus), som svækker skulperne og dermed faciliterer æglægningen hos skulpegalmyg. Her lægges 20-30 æg per skulpe, som klækkes efter 3-4 dage.
Larverne forbliver inde i skulperne i op til en måned, hvor de æder indersiden af skulperne. Når skulperne er tilpas beskadiget, sprænges de, og larverne falder til jorden. Her graver de sig omkring 5 cm ned, inden de forpupper. Puppestadiet varer omkring to uger.
Denne art kan være meget problematisk i rapsmarker, og kan forårsage op til 80% tab af udbytte, grundet direkte skade til skulperne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
