:7-9mm lang. Ansigt og pande er tydeligt bestøvet. Antenner og ben er overvejende gule. Bagkroppen har gule pletter på 2. - 4. bagkropsled. Hos hunnen er der halvmåne-formede pletter på 5. bagkropsled.
Hannens forfødder er almindelige uden nogen former for udvidelser eller specifik behåring, som kendetegner hanner af slægten Bredfodsfluer (Platycherirus).
Bagkroppen er lang og smal, hvor 2. - 4. bagkropsled er tydeligt længere end bredt.
Pletterne på 3. bagkropsled er op til dobbelt så lange som brede.
Hunnen har brede støvpletter på panden, som typisk danner to trekanter.
Mindst har enten 2. eller 4.bagkropsled længere sidekant end bagkant . Pletterne på 3. og 4. bagkropsled er trekantede og ligger op imod forkanten af leddet. Formen på pletterne, som den deler med Almindelig Græssvirreflue, er karakteristiske for slægten og adskiller dem fra andre svirrefluer.
:Arten kan variere en del, og kan derfor i nogen tilfælde være ganske vanskelig, at adskille fra Almindelig græssvirreflue (Melanostoma mellinum).
Forveksling
:Arten kan let forveksles med Almindelig Græssvirreflue (Melanostoma mellinum) som dog mangler bestøvning i ansigtet, og derfor virker mere skinnende. Bagkroppen er ikke så lang, da 3. og 4. bagkropsled hos hannen er lige så lang som bred, hos hunnen er de typisk kortere end brede. Se beskrivelsen af denne art: www.naturbasen.dk/art?id=4897
Hanner kan ligeledes forveksles med Bredfodsfluer (Platycheirus). I denne slægt har hanner udvidede forben og mørke antenner.
Udbredelse
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
af Lang Græssvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Lang Græssvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Nationalnyckeln, Tvåvingar: Blomflugor Diptera: Syrphidae: Syrphinae, Uppsala 2009. Danmarks svirrefluer (Ditera: Syrphidae) af Ernst Torp, Danmarks Dyreliv bind 6, APOLLO BOOKS, Stenstrup 1994.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.