:Længde: 4-6 mm. Imago er overvejende sort, dog er 3. og 4. bagkropsled af og til delvis røde. Øjne med jævnt fordelt, hvidlig behåring. Benene rødlige.
:Rød farvetegning midt på bagkroppen forekommer på nogle eksemplarer.
Forveksling
:Den kan især forveksles med de to hinanden meget nærtstående arter, P. constrictus og P. tibialis, hos hvilke hannens 4. bagkropsled (set fra undersiden) dog er meget kortere end 3. led, mens disse led er omtrent lige store hos P. haemorrhous. Hunner af de tre arter kan ikke artsbestemmes. Den kan også forveksles med P. albifrons og P. pecchiolii, hvis øjne dog har lodrette tværbånd, sidstnævnte har endvidere sølvfarvede tværbånd på bagkroppen. Overfladisk kan den forveksles med andre små svirrefluer, som Neocnemodon og Pipiza sp., men disse har alle meget mørkere og kraftigere ben.
Udbredelse
:Den er udbredt i de fleste landsdele og er vores almindeligste Paragus-art, men er dog ikke helt almindelig. Hyppigst i de magre egne af Jylland. I øvrigt vidt udbredt på den nordlige halvkugle.
Hvornår ses den?
:Imago kan træffes fra maj til september, ofte lavt flyvende eller svirrende over urtevegetationen. Den ses især på Tormentil, Hedelyng, Blåmunke, Høgeurt og Røllike, men også på mange andre blomsterplanter.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Maskesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
