:Længde 6-8 mm. Imago er overvejende blank sort, hunnen med seks gule rektangulære pletter og hannen med fire smalle bleggule pletter på bagkroppen der spidser til ind mod midten (2. bagkropsled uden gule pletter). Hannen har oftest et helt sort ansigt, hvor hunnen har en sort midterstribe med gult på siderne. Hunnens pande samt øjnenes bagkant er ubestøvet. Hannen har sort behåring på brystets overside og scutellum. Hunnens scutellum er sort nogle gange med en brunlig midte. Benene er sorte og oftest med gulbrune knæ. Øjnene hos begge køn er ubehårede.
:Der er en markant kønsforskel, som beskrevet ovenfor.
Forveksling
:Hannen kan især forveksles med Firplettet svirreflue (M. quadrimaculata), som dog har gul behåring på scutellum og tæt kort behårede øjne. Hunnen kan især forveksles med Håret svirreflue (M. lasiophthalma), som dog har et bestøvet tværbånd i panden og tæt kort behårede øjne. Mørk svirreflue kan også forveksles med andre Melangyna-arter, som dog først flyver senere på sommeren, samt overfladisk med Halvmåne-busksvirreflue (Parasyrphus punctulatus), som dog bl.a. har meget lysere fødder.
I bestemmelsesnøglerne kan man downloade to nøgler til artsbestemmelse af Melangyna slægten (én for hunner og én for hanner).
Udbredelse
:Den er antagelig udbredt i de fleste landsdele, men meget lokal og ikke almindelig. I øvrigt vidt udbredt i den tempererede del af Europa, Asien og Amerika.
Hvornår ses den?
:En tidlig forårsart der træffes fra midten af marts til begyndelsen af maj. Den ses bl.a. på blomster af Anemone, Pil, Slåen og Kirsebær.
Tidsmæssig fordeling
af Mørk Svirreflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den overvintrer som puppe og er en af de tidligste svirrefluearter. Imago flyver fra marts til ind i maj. Larven er antagelig bladlusædende, men ikke nærmere kendt. Der er én årlig generation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.