:Længde: 13-16 mm. Kongen af sumpsvirrefluerne - en ordentlig krabat. Slægten kendes generelt på de kraftige længdestriber på brystet, og mens de øvrige arter kræver lidt nærstudier, udmærker Trebåndet Sumpsvirreflue sig ved et helt sikkert kendetegn: Den mangler sort midterstribe i ansigtet, som virker ensfarvet hvidgult. Hvis man ikke ser arten forfra, men må nøjes med foto ovenfra, plejer den sidste gule stribe på bagkroppen at være ubrudt hele vejen over. Hos de andre sumpsvirrefluer er striben brudt af et sort felt. Af andre kendetegn hos Trebåndet Sumpsvirreflue kan nævnes sorte baglår og en tegning på 4. bagkropsled som kan minde om et W.
:Umiddelbart er arten let genkendelig, men for det utrænede øje kan den forveksles med de andre Helophilus-arter, hvilket normalt vil sige Almindelig sumpsvirreflue (Helophilus pendulus). Denne har dog altid sort midterstribe i fjæset.
Udbredelse
:Arten er vidt udbredt, men med en tendens mod den største tæthed i større sammenhængende naturområder, f.eks. Vestjylland, Djursland, NØ-Sjælland og Lolland-Falster-Møn. Den trives tilsyneladende ikke godt i udpræget landbrugsland på god jord.
Hvornår ses den?
:Trebåndet sumpsvirreflue er en typisk august-art, men den kan træffes fra maj til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Trebåndet Sumpsvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Larven af Trebåndet sumpsvirreflue lever i vand. Arten ses flittigt på blomster, især i gode naturområder, så noget tyder på en forkærlighed for rent vand?
Levested
:Man møder Trebåndet sumpsvirreflue på overdrev, heder og i enge, hvorimod den kun sjældent indfinder sig i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
