:Den er en ret stor(ca. 15 mm), sort flue med et bredt elfenbensfarvet bånd forrest på bagkroppen. Båndet er transparent og kan gennemskinnes med en lyskilde (deraf artsnavnet pellucens), en lommelygte f.eks. Yderkanten af vingerne er ravfarvet og der er en brun/sort plet midt på vingens yderside.
:Ingen betydelige, når der ses bort fra slidskader.
Forveksling
:Det brede hvide bånd er så karakteristisk, at der ikke er mange forvekslingsmuligheder. Det sker, at arten bliver forvekslet med Hvidplettet svirreflue (Leucozona lucorum). Fluen søger bekyttelseslighed med bier og hvepse, som kan stikke en potentiel fjende, men fluer er to-vingede, antennerne er kortere og øjnene betydeligt større end hos bier og hvepse.
Udbredelse
:Udbredt i hele landet. Findes i Nordafrika, Europa og det nordlige og centrale Asien helt til Japan.
Hvornår ses den?
:Ultimo maj til medio oktober med hovedforekomst i juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidbåndet Humlesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Hunnen lægger sine æg i boet for hvepse (alm./stor og tysk gedehams) og humler. Den bruger en endnu ukendt teknik til at få tilsyneladende fri adgang til boerne.(Måske udskiller den beroligende signalstoffer?)
Når larverne er klækket, lader de sig falde mod boets bund, hvor de lever af døde hvepse/bier og larver samt diverse affaldsprodukter. Den er det, man på engelsk kalder en detritivore.
Når larven er fuldvoksen, forlader den boet nedad og forpupper sig i jorden under.
Den voksne flues fødeemner kan være pollen fra skærmplanter, stor nælde og hindbær og nektar fra tidsel, hindbær, brombær, rose, knopurt, blåhat, gederams og djævelsbid. I haver er sommerfuglebusk et yndet spisested. Den gennemsnitlige levetid for imago er ca. 14 dage.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
