:Gråplettet Spiralhårsflue er en bredfodsflue, der er særlig på to måder. Dels er den (hannen) slet ikke bredfodet. Tværtimod, har den helt smalle forfødder. Dels har den noget andet, der gør den helt unik , og det er spiralhår.
Længde: 7-9 mm. Meget behåret, på sider, bryst og scutellum. Helt gråpudret ansigt, bortset fra ansigtsknoppen, tydelige støvpletter på panden, tydeligt aflange 3. følehornsled, tydeligt gråpudrede brystsider, på bagkropen 3-4 par sølvgrå pletter. Pletterne er trapezformede - smalle inderst. Fluen har mørk svingkølleknop. For- og mellemskinneben er sorte i yderste halvdel, bagerste er kun gule ved knæ, og fluen har overvejende mørke fødder.
To ting adskiller den fra andre stort set alle andre bredfodsfluer. Hannens forben er som nævnt slet ikke modificerede, dvs. den har helt regulære forfodsled. For hannens vedkommende gælder desuden, at den yderst på forlårets underside har ét langt spiralformet hår, som var med til at give den sit oprindelige slægtsnavn - Spiralhårsflue.
:Kun hannen har spiralhåret. For hunnen gælder, at den har den inderste fjerdedel af baglåret gul (Se link for at læse flere detaljer om hunnen: (www.naturbasen.dk...graaplettet-spiralhaarsflue). Dette ses ikke hos hannen. For begge køn gælder, at bagkroppens parpletter kan være svære at se. I særligt lys eller under særlige forhold kan pletterne være guldskinnende. Ligesom parpletterne kan være svære at dokumentere, kan det være særdeles vanskeligt at få hannens spiralhår med på billeder, da det er småt og kun tydeligt i bestemte vinkler.
Forveksling
:Gråplettet Spiralhårsflue bør ikke for alvor kunne forveksles med andre svirrefluer alene på grund af den tidlige flyvetid og hannens helt regulære forben. Der findes ganske vist to andre spiralhårsfluer, der deler disse særpræg med smalle forfødder og spiralhår forrest på forlåret på begge ben. Det er den ekstremt sjældne Gulplettet spiralhårsflue (Platycheirus transfugus), som engang er fundet på Høvblege på Møn, og så er det Platycheirus immaculatus, som man skal til bjergrige egne af Centraleuropa for at støde på.
Gråplettet spiralhårsflue har desuden på bagbenet en tydeligt forstørret 'læg' (metatarsus) i forhold til andre fluer, som den ellers overfladisk kunne minde om og forveksles med. Det gælder både hanner og hunner.
I det tidlige forår vil urtesvirrefluerne Cheilosia Urbana/psilopthalma) danse som Spiralhårsfluen omkring bl.a. blomstrende Slåen, ligesom Trapez-Svirreflue (Meliscaeva auricollis) og Sortblå Bredfodsflue (Platycheirus albimanus) muligvis i skyndingen kan forveksles. Også disse flyver tidligt og kan med lignende bagkropspletter (tilsvarende form og farve) lede tankerne hen på Gråplettet Spiralhårsflue. Tæt på vil ovennævnte kendetegn dog adskille Spiralsvirrefluen fra de øvrige.
Udbredelse
:Fundene af Gråplettet Spiralhårsflue er få, men den er registreret i flere egne af landet. Det tidlige forår er det bedste tidspunkt at spejde efter den. Den er at finde på de første blomstrende frugtbuske og træer. Man bør se efter en flue, der på mange måder kan se ud som en myg, der forsigtigt står og støder i luften som netop en myg eller en spinkel kuglebærerflue.
Hvornår ses den?
:Som nævnt ses fluen bedst i det tidlige forår. Fra midten af april, når ribs og hindbær blomstrer, kan der være bid. Gråplettet Spiralhårsflue har en forholdsvis kort flyvetid, så fra midt i juni er det slut. Spiralhårsfluen lader til at være særligt varmehungrende. Derfor ses den bedst ud på dagen eller sen eftermiddag.
Tidsmæssig fordeling
af Gråplettet Spiralhårsflue baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
