:Længde: 10-12,5 mm. Ansigtet gult og forlænget nedefter. Brystet sort. Bagkrop ret smal oval, sort på den forreste del, rustrød på den bageste del, hos hannen rød fra og med det 3. led, hos hunnen fra midten af det 4. led. Benene sorte med spidsen af lårene og basis og spidsen af skinnebenene samt de to yderste fodled gule.
:Arten varierer ikke. Hunnen afviger fra hannen, udover hvad der følger af de ikke sammenstødende øjne, ved foruden at være smallere rød på bagkropsspidsen at have større antenner, have lysere behåring på bagkroppen og lidt bredere gulfarvning på benene.
Forveksling
:Arten kan ikke forveksles med andre danske svirrefluer med sin tofarvede bagkrop, der er sort med rød spids.
Udbredelse
:Sjælden i Danmark; ret sjælden i Nordøstjylland, Østjylland og Nordøstsjælland, sjælden eller manglende i de øvrige landsdele. Den har været kendt i Danmark siden 1916, de første eksemplarer blev fanget i 1909. Det latinske artsnavn betyder i denne sammenhæng har undgået opmærksomheden. Det danske navn blev givet af Torp i 1994, som skrev det med bindestreg, idet han opsamlede en række forskellige slægter uden at give dem særskilte slægtsnavne og blot gav arterne artsnavne endende på Svirreflue. Uden bindestreg fungerer navnet imidlertid sprogligt set fint som såvel artsnavn som slægtsnavn, om end det ikke peger på noget specielt ved fluen. Tidligere har arten stået i slægten Cynorrhina.
Hvornår ses den?
:Fra midten af maj til slutningen af juli, hyppigst i juni.
Tidsmæssig fordeling
af Stub-Svirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i fyrre- og granstubbe under nedbrydning. De voksne træffes siddende på stubbe og træstammer af såvel nåletræer som løvtræer, eller på blomster. De er meget fåtallige på lokaliteterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
