:Gulfodet dyndflue (Eristalis pertinax) er en af de større svirrefluer herhjemme. Den er samtidigt en af de første, der kommer frem når foråret melder sig.
Den er karakteristisk fra andre arter i slægten ved at have gule for- og mellemfødder. Den burde ikke kunne forveksles med arter i andre slægter.
Kønsbestemmelse: Hunnen har oven på hovedet adskilte øjne. Hannen har sammenstødende øjne.
:Det voksne individ kan variere en del. Den kan gå fra at være "blank", og en anelse mindre, til at være de store og mere behårede forårs-individer.
Forveksling
:Den kan forveksles med flere af arterne i slægten Eristlis (dyndfluer), men de gule for- og mellemfødder er karakteristiske.
Udbredelse
:Den er kendt fra alle Europæiske lande, og videre østover til Uralbjergene.
Hvornår ses den?
:Det voksne individ ses fra medio-ultimo marts, og helt hen i medio-ultimo november. Larven overvintrer.
Tidsmæssig fordeling
af Gulfodet Dyndflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Det voksne individ besøger gerne blomster, hvor den er en vigtig bestøver.
Larven har samme biologi, som flere af arterne i slægterne Eristalis og Eristalinus. Larven lever fugtige steder med masser af kvælstof. Det kan f.eks. være damme med med organisk materiale, der er under nedbrydning.
Levested
:Arten er kendt fra alle distrikter og er almindelig over hele landet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
