:Længde: fra ca. 6-10 mm. Forkroppen hos friske individer er beklædt med en tæt pels af fine, let krøllede gule hår. Disse hår slides let af, og hos gamle individer kan de helt mangle. Normalt bliver hårene dog siddende i området omkring vingeroden og på anepisternum. Bagkroppen er af og til svagt grågult bestøvet, men for det meste ses changerende sølvpletter på begge sider af kroppens midterlinie. Bageste spirakel er gult. Benene er sorte. Brystskællene er hvidgule, og svingkøllerne er gule. Vingerne er klare.
Bestemmelse af Pollenia angustigena foretages lettest ud fra behåringen på skinnebenene.
Karakteristisk for artens hanner er de korte nedliggende hår anteroventralt på midterskinnebenet. Disse hår kan være ret fåtallige og indimellem helt mangle. Dette træk er normalt nok til at kende P. angustigena fra den meget lignende Almindelig klyngeflue (Pollenia rudis), men man skal være opmærksom på, at den meget sjældne Pollenia hungarica på dette punkt har en påfaldende lighed med P. angustigena.
På midterskinnebenet findes kun én anterodorsal børste. Hos både han og hun. Hunnerne er meget svære at bestemme med sikkerhed Bestemmelse af hunner beror i høj grad på temmelig variable karakterer. Således er antallet af anterodorsaler på midterskinnebenet ikke altid en garanti for korrekt bestemmelse.
:Størrelsen kan variere noget, hvad der er helt i tråd med artens parasitiske levevis.
Den gule krøluld på thorax slides af med tiden.
Forveksling
:Pollenia angustigena kan forveksles med hovedparten af arter i slægten, men det er særlig let at forveksle den med Almindelig klyngeflue (Pollenia rudis) og den ligeledes meget almindelige Pollenia labialis.
Pollenia hungarica er en relevant, men ikke særlig sandsynlig forvekslingsmulighed.
Udbredelse
:Almindelig og udbredt i hele landet.
Den er kendt fra det meste af Vestpalæarktis. Lader dog til at mangle i Sydøsteuropa.
Hvornår ses den?
:Fra marts til oktober med hovedforekomst i april.
Tidsmæssig fordeling
af Pollenia angustigena baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
