En lille Hvidhåret Urtesvirreflue (Cheilosia albipila) kan vise sig at være Cheilosia nebulosa: www.naturbasen.dk...cheilosia-nebulosa. De to arter er vanskelige at adskille.
:Længde 9-12 mm. Imago er mørk metalfarvet med lys, gyldenbrun behåring. Antennerne er orangefarvede. Skinneben og hos hunnen tillige lårene er gule.
HANNER: Øjne sammenstødende. Ansigt svagt udhulet. Pande med lyse hår. Øjne med lange lyse hår. Følehorn gule. Brystets og bagkroppens overside med lang lys behåring. Bagkroppens underside noget bestøvet. Scutellum med lange hår, ingen børster. Lår sorte, spidsen gul. Skinneben gule. Fødder mere mørke. Vinger noget orangetonede. 9-11 mm.
HUNNER: Øjne bredt adskilte. Ansigt svagt udhulet, kraftigt bestøvet. Følehorn gule, længere end brede. Øjne med lange lyse hår. Oversiden på bryst og bagkrop med lang lys behåring. Bagkroppens underside noget bestøvet. Scutellum uden børster, men med lange hår. Lår og skinneben gule. Fødder mørke. Vinger orangetonede. 9-11 mm.
:Den kan især forveksles med Ræverød urtesvirreflue (C. grossa), som dog er mere rødligt behåret og har mørke antenner, samt med Grøn urtesvirreflue (C. chloris), som har mørke ringe på skinnebenene.
Udbredelse
:Den er udbredt i de fleste landsdele og ret almindelig, omend noget lokal. I øvrigt vidt udbredt i den tempererede del af Europa og Asien.
Hvornår ses den?
:Imago kan træffes fra begyndelsen af marts til slutningen af maj, idet flyvetidspunktet kan variere betydeligt, især afhængig af, hvornår lunere vejr sætter ind i denne periode. Den ses bl.a. på blomster af Følfod, Hestehov, Vorterod, Anemone, Milturt, Guldstjerne og Pil.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidhåret Urtesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som puppe og er en af de tidligste svirrefluer. Imago flyver fra marts til ind i maj, idet den parrer sig og lægger æg på tidsler (Cirsium og Carduus sp.), hvor larven minerer i rødderne. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes især i moser, enge og skovlysninger, ofte i nærheden af tidsler, der på flyvetidspunktet står som rosetter, som den ofte sætter sig på.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
