Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
    Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert
  • Fotograf: Harald Dühmert
    Foto: Harald Dühmert

 Figur

Kendetegn

: Længde: 6,0-7,5 mm. Phaonia tuguriorum er en mellemstor Egentlig flue. Kroppen er lys gråbrun med mørke striber på scutum og et skiftende mønster af mørke pletter på bagkroppen. Set direkte bagfra dannes der en midterlinie. Scutellum er rødgul på spidsen. Denne rødgule spids er et af artens mest synlige kendetegn, men da det deles med flere andre arter, skal det bruges med forsigtighed og kun vejledende. Phaonia tuguriorums børster er temmelig lange og sorte. På notopleuron sidder to lange, kraftige børster, og mellem og over dem et antal små, fine hår (Fig. 1).

Øjnene er tæt behårede med lange, lyse hår. Hunnen er dichoptisk; hannen er holoptisk. Hos hunnen er kinderne ganske brede (cirka halvdelen af øjets højde). De to første antenneled er rødgule; det tredje er temmelig langt og sort. Antennebørsten er fjergrenet med lange hårstråler.

Benene er gule og ret lange. Forlåret er tit formørket, og fodledene er sorte. På bagskinnebenets nederste tredjedel sidder en lang posterodorsal børste. Posterodorsal vil sige, at børsten sidder på benets yderside og peger bagud. Dette er den såkaldte phaonia-børste. Alle arter i slægten, på nær én, har denne børste, som altså er med til nærmest at definere slægten Phaonia.

Vingerne er klare, bortset fra tværårerne der er bredt skyggede. Brystskællene er cremefarvede.

De to køn er ens af udseende.

Phaonia tuguriorum
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Lausen

Variation

: Der kan være en vis variation i, hvor tydelig skygningen af tværårerne er. Forlåret er heller ikke altid lige udbredt mørkt.

Forveksling

: Phaonia tuguriorum kan forveksles med adskillelige andre Egentlige fluer. Både i slægten Phaonia og med andre slægter, navnlig Helina. De nemmeste ting at holde øje med er den gule spids på scutellum; de skyggede tværårer i vingen; og de rødgule 1. og 2. antenneled. Har man også styr på phaonia-børsten, er man godt hjulpet.

Udbredelse

: Arten er almindelig og udbredt i hele landet. Den kendes endvidere fra hele Europa.
Phaonia tuguriorum - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Phaonia tuguriorum flyver normalt fra slutningen af marts til ind i oktober-november med en markant top i forårsmånederne, hvor den hører til de aller første muscider, der er på vingerne. Hyppigheden stiger igen i det tidlige efterår, hvorefter arten forsvinder. Phaonia tuguriorum overvintrer som voksen og kan derfor træffes udenfor den egentlige flyvetid inden døre, f.eks. i havestuer o.lign.

Tidsmæssig fordeling

af Phaonia tuguriorum baseret på Naturbasens observationer:
Phaonia tuguriorum - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Phaonia tuguriorum - månedlig fordeling

Biologi

: Den voksne flue søger til blomster og saftudflåd o.lign. I begyndelsen af artens flyvetid kan man se den i de første forårsblomster. Larverne er rovdyr og er blevet klækket fra mospuder og humusholdig jord. Det er kendt, at larverne kan prædere stankelbenlarver.

Levested

: Phaonia tuguriorum kan næsten altid findes i forbindelse med gule og hvide blomster om foråret. På mange måder er arten en udpræget forårsart, og et sikkert sted at lede efter den er i skovbundens anemoner. Eller på mere lysåbne steder i f.eks. følfod.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Gregor, Frantisek, R. Rozkosny, M. Bartak & J. Vanhara: The Muscidae (Diptera) of Central Europe. 2002.

Smith, K.G.V.: An introduction to the immature stages of British flies, Diptera larvae, with notes on eggs, puparia and pupae. Handbooks for the Identification of British Insects, Vol. 10, Part 14, 1989.

De senest indberettede arter i Naturbasen: