Fra 5-7 mm. En meget underligt udseende snylteflue med dens karakteristiske store, runde bagkrop. Hannens bagkrop (abdomen) er sort med rødbrunlige/orange aftegninger; hunnens er helt sort.
Ansigtet er gulligt med en gennemgående sort midterstribe. Den har ret store, rødbrune øjne, som kun har sparsom behåring helt bagtil, ind mod kroppen. Første antenneled er kort og rørformet, andet antenneled er dråbeformet og større, og midt imellem er der et langt hår. Forkroppen(scutum) er brunsort på oversiden og gul på siderne. Scutellum er brun/sort. Forbenene er sorte; de bagerste er mørkt rødbrune. Cistogaster globosa har, ligesom andre snyltefluer, kraftige vingeskæl; i dette tilfælde er de gule. Lårene er kraftige, mens fodleddene er ret spinkle. Vingerne har gullig basis og er ellers glasklare med tydelige åretegninger
Cistogaster globosa har ligesom mange andre snyltefluer kraftige og iøjnefaldende børster, arrangeret i grupper og rækker både på kroppen og benene.
:Nogen variation forekommer i hannens aftegninger på bagkroppen.
Forveksling
:Fluens bagkrop gør den umiskendelig. Kan måske forveksles med Gymnosoma-arterne..
Udbredelse
:Arten er relativt sjælden i det meste af Danmark, og hvis man kan stole på data fra Naturbasen, mangler den i det sydvestlige Jylland. Den vil formentlig øge i sin udbredelse i takt med klimaforandringerne.
Derudover har arten fund fra det sydøstlige Norge, i Sverige sydpå fra Stockholm, Finland, Estland og sydpå til resten af Europa, østpå til det østlige Sibirien. I England findes den hovedsageligt i de sydøstlige områder.
Hvornår ses den?
:Imago af Cistogaster globosa kan ses fra maj til september. Dog træffes den oftest fra medio juli til medio august.
Tidsmæssig fordeling
af Cistogaster globosa baseret på Naturbasens observationer:
:: Alle snyltefluer lever som parasitoider på andre leddyr. Det almindeligste er at finde værtsdyrene blandt tæger, biller og sommerfugle, men enkelte har specialiseret sig i f.eks. ørentvister eller skolopendre.
Cistoglaster globosa snylter på Almindelig Bispetæge. Ægget lægges direkte på rygoverfladen (dorsalfladen) af bispetægens bagkrop, hvor den lever som endoparasit, indtil den lader sig falde til jorden for at forpuppe sig. Den formodes at have 2 årlige generationer.
Levested
:Cistogaster globosa er set på Rejnfan, Røllike, diverse øvrige skærm- og kurvblomster og findes som regel fåtalligt på gamle, tørre og varme, blomsterrige overdrev ofte langt fra kyster med pålandsvind.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
