:Størrelsen kan variere en del, ligesom bagkroppens rødlige farvetegning i visse tilfælde kan være afbleget og dermed være knapt så fremtrædende.
Forveksling
:Bagkroppens aflange udseende og den markante røde farvetegning gør arten letkendelig.
Dog udgør den sjældne Krat-Træsvirreflue, (Xylota tarda) en alvorlig forvekslingsfare. Denne art er generelt mindre, men for at være sikker, bør man have et billede, der viser baglårenes underside. Krat-Træsvirrefluens baglår har kun spredte korte torne, hvor X. segnis har to rækker af kraftige torne. Hannens bageste hoftering vil desuden have et kort fremspring til forskel fra hannen hos X.segnis. Set ovenfra vil Krat-Træsvirreflue desuden ofte have en bredere sort basis af andet bagkropsled.
Rød Træsmuldssvirreflue, (Brachypalpoides lentus) og Fyrre-Træsmuldssvirreflue, (Chalcosyrphus piger) kan ligne, men begge har helt sorte ben.
Udbredelse
:Arten er udbredt og almindelig overalt i landet.
Hvornår ses den?
:Artens flyvetid er fra tidlig maj til henimod slutningen af oktober. Altså en væsentlig længere flyvetid end eventuelle forvekslingsmuligheder.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Træsvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er, som navnet antyder, knyttet til dødt træ. Larven kan således findes under bark på rådne løvtræsstammer. Artens store udbredelse skyldes dog, at X. segnis desuden kan træffes i råddent plantemateriale. Dette gør den til den suverænt mest almindelige af arterne indenfor slægten.
Levested
:Arten er udbredt i alle egne af landet, dog mest almindelig i skovegne. Se også ovenfor.
Ofte ses arten på solbeskinnet løv eller siddende på døde træstammer. Sjældnere på blomster.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
