:Bævreasp-svirreflue (Hammerschmidtia ferruginea) er en stor brunlig svirreflue med mørk bagkrop, der kan blive mellem 10 og 12 mm lang. Ved første øjekast regner man den måske ikke for at være en svirreflue, da den ikke umiddelbart har de klassiske træk med mimicry-farver. Men hvis man lægger mærke til hovedet ligner det et klassisk "svirrefluehoved" med store øjne og næsten sfærisk rundt hoved. Hovedet er fremskudt hos arten, hvilket vil sige at når man ser hovedet i profil, så stikker den nederste del frem umiddelbart under antennerne. Antennebørsterne er fjergrenet, rygskjold med sølv-grå pudring, øjnene nøgne (uden behåring) og bagkroppen tydeligt aflang. (I modsætning til træsaftsvirrefluerne (Brachyopa sp.)) Desuden minder adfærden også om vore andre store trælevende svirrefluer, nemlig nektarsøgende og rastende samt fouragerende i skovlysninger.
:Arten varierer ikke det store, der kan dog være variation i tegningerne på bagkroppen, der enten kan være næsten helt sort, eller med brunlige felter. Desuden kan bestøvningen/pudringen på rygskjold*/bryst** variere i tydelighed. (*=Nationalnyckeln, **=Danmarks svirrefluer, Torp)
Forveksling
:Adult/Imago/voksen: Når man har sikret sig den generelt brune krop og den aflange bagkrop er der ingen forvekslingsmuligheder. Arterne i slægten Brachyopa er også brunlige, men mangler den aflange bagkrop. Arterne i slægten Xylota har aflang bagkrop, men hos ingen af disse arter optræder der brun farve. De arter er desuden også trælevende.
Udbredelse
:I Skandinavien er arten udbredt i langt det meste af Sverige og Finland. Den har generelt en holarktisk udbredelse. I Norge er det primært en sydlig art. Den er nyinvandret i Danmark. (Ole Bidstrup, NEZ, 2020 & Ruth Ahlburg, B, 2020)
Hvornår ses den?
:Det voksne individ flyver fra slutningen af maj til slutningen af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Bævreasp-Svirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Larven har specialiseret sig til at leve inde i døde stammer af bæverasp (Populus tremula), hvor den lever af gæret saft. Arten kræver derfor at der findes bævreasp i en hvis størrelse, som har været døde i 1-3 år, for at den kan leve der. Det voksne individ søger gerne efter nektar, og raster i skovlysninger. Der er set en pludselig fremgang af arten i et område efter fældning af bævreasp. (Se Leifs kommentar #5 her: www.fugleognatur.dk...show_message
Levested
:Larven har specialiseret sig til at leve inde i døde stammer af bæverasp (Populus tremula), hvor den lever af gæret saft. Arten kræver derfor at der findes bævreasp i en hvis størrelse, som har været døde i 1-3 år, for at den kan leve der.
Trusler
:Pludselig fældning af alle større bævreasp på lokaliteter med populationer af arten bævreasp-svirreflue (Hammerschmidtia ferruginea).
Nationalnyckeln, Tvåvinger: Blomflugor, Diptera: Syrphidae: Eristalinae & Microdontinae Danmarks svirrefluer (Diptera: Syrphidae) af Ernst Torp, Danmarks Dyreliv bind 6 Apollo Books Stenstrup 1994
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
