:Længde 12-16 mm. Imago er mørkebrun, ofte med to eller fire orange felter på bagkroppen. Hvert øje med to, tæt behårede længdebånd. Vingerne er svagt gulbrune langs forkanten på den inderste halvdel. Den har en overfladisk lighed med Honningbiens drone, heraf det danske navn.
:De orange felter på bagkroppen varierer stærkt. De er ofte særligt markante hos hannerne, der hyppigt har fire store, brede felter, som gør bagkroppen overvejende orange. Felterne kan dog også være smallere, mindre tydelige eller helt mangle, og det er ofte tilfældet hos hunnerne.
Forveksling
:Den kan forveksles med andre større Eristalis-arter, især Gulfodet dyndflue (E. pertinax) og Sydlig dyndflue (E. similis), men de tæt behårede bånd på øjnene findes kun hos Droneflue (E. tenax) og er en sikker bestemmelseskarakter.
Udbredelse
:Den er udbredt over hele Jorden, bortset fra polarområderne og er muligvis til dels blevet spredt ved menneskets mellemkomst. I Europa migrerer den i moderat antal mod nord i forsommeren, og i stort antal mod syd i sensommeren. Danmark ligger omkring nordgrænsen for, hvor den kan overvintre, og artens hyppighed her i landet skyldes således i høj grad, at den kommer flyvende hertil fra syd i forsommeren.
Hvornår ses den?
:Overvintrede hunner ses især i marts-april på Eranthis, Hestehov, Følfod og andre tidlige blomster. Forårsgenerationen, som er fåtallig, optræder i maj-juni. Hen ad sensommeren optræder den i stigende antal fra juli til september. I oktober-november søger den efterhånden overvintring på beskyttede steder. I vintermånederne kan den dog stadig være aktiv, især på Vedbend, ligesom den jævnligt træffes, f.eks. i kældre og udhuse, når den er blevet forstyrret i vinterdvalen.
Tidsmæssig fordeling
af Droneflue baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer i imagostadiet, idet dog normalt udelukkende (eller i hvert fald overvejende) de befrugtede hunner overlever vinteren. Æggene lægges i næringsrigt dynd eller slam, hvor larven, som er af rottehale-typen, udvikler sig. På vore breddegrader kan den antagelig gennemføre 3-4 generationer årligt.
Levested
:Idet den ofte migrerer, kan imago træffes på mange forskellige biotoper. Særlig i sensommeren og efteråret ses den ofte i stort antal overalt, hvor der er blomster, f.eks. i haver og parker. Æggene lægges f.eks. i grøfter, damme og afløbsbeholdere, gerne med et stort indhold af organiske næringsstoffer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
