:Længde: Godt 10 mm. Meget dekorativ svirreflue med to tydelige længdestriber på rygskjoldet og store orangegule sidefelter på bagkroppen. Set forfra har den en sort midterstribe i ansigtet, hvilket den dog deler med flere andre arter, hvorimod udstrækningen af orange på bagskinnebenene er artskarakteristisk: Hos Almindelig sumpsvirreflue er de inderste 2/3 af skinnebenene orange.
:Hanner og hunner varierer en smule i farvetegning; således er hunnerne ofte lidt mere spraglede i de gulorange toner.
Forveksling
:Nordlig- og Hybrid-sumpsvirreflue ligner en del, men bagskinnebenene hos disse arter er kun orange på den inderste 1/4-1/3.
En gang imellem forveksles arten ligeledes med Trebåndet sumpsvirreflue, der dog har gult ansigt og altså ingen sort midterstribe.
Udbredelse
:Almindelig sumpsvirreflue findes over hele landet - uden undtagelse
Hvornår ses den?
:Almindelig sumpsvirreflue ses sommerhalvåret igennem. Normalt dukker de første individer op ind i april, og den ses talrigt fra maj og fremefter. Helt hen i november kan den ses på solrige dage; specielt er violette asters på f.eks. kirkegårde populære sidst på sæsonen
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Sumpsvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever akvatisk og behøver ikke megen ilt; den er således fundet i dræn, gødning og den slags.
Arten har formentlig flere årlige generationer, idet den ses kontinuerligt fra april til sidst på efteråret.
Almindelig sumpsvirreflue kommer til alskens blomster; i det sene efterår er specielt kurvblomster såsom asters populære
Levested
:Arten er udbredt i samtlige naturtyper. Den flyver vidt omkring og træffes særdeles hyppigt i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.