Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen
  • Fotograf: Peder Storup
    Foto: Peder Storup
  • Fotograf: Peder Storup
    Foto: Peder Storup

Kendetegn

: Voksne hestebremser (Gasterophilus intestinalis) er relativt store fluer med en kropslængde på 15-20 mm. De er behårede og kroppen er gullig-brun. Vingerne har mørke plamager, og især centralt ses et mørkt bånd henover vingen. På hovedet findes to adskilte store runde øjne. Imellem disse findes to korte antenner, hver med tre led. Alle tre benpar er morfologisk ens. Foden (tarsus) består af fem segmenter og ender i en todelt klo. Forkrop (thorax) og bagkrop (abdomen) er adskilt af en hvepsetalje. Bagkroppen består af seks segmenter, og på hvert bagkropsled findes en mørk forhøjning. Hunner er generelt større end hanner og har desuden en mere C-formet krop. På det sidste bagkropssegment hos hunnerne ses også en mørk læggebrod. Hunnen ses ofte sværmende omkring heste på varme sommerdage med læggebrodden peget imod hesten, hvor hun er fuldt optaget af at lægge æg.
Hestebremse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Arn Rytter Jensen

Variation

: Farven kan variere fra gul til mørk brun eller rødbrun. Størrelsen varierer fra cirka 15-20 mm, alt efter om der er tale om en han eller hun.

Forveksling

: Hestebremse kan ved første øjekast forveksles med humlebier, grundet størrelse, farve og behåring. Der burde dog ikke være tvivl efter en hurtig observation af udseende og adfærd.

Udbredelse

: Hestebremse er udbredt i alle områder med heste.
Hestebremse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne individer af hestebremse kan ses fra april til oktober, men med flest observationer i sommermånederne.

Tidsmæssig fordeling

af Hestebremse baseret på Naturbasens observationer:
Hestebremse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hestebremse - månedlig fordeling

Biologi

: Hestebremse er en obligat parasit. Den er især kendt for at parasittere heste, men kan også parasittere andre dyr i hestefamilien, herunder æsler, muldyr og zebraer. Voksne hestebremser ses fra april til oktober, dog med flest observationer om sommeren. Parring er ikke observeret i naturen, men i laboratorie sker det lige efter klækning. Dette foregår kaotisk og hunner bliver endda parret før de er helt ude af puppen. Kort efter parring foregår æglægningen. Denne kan ofte observeres på varme sommerdage, hvor hunnen sværmer tålmodigt omkring hesten med ét for øje: at lægge æg. Hunnen flyver karakteristisk med læggebroden fremad, så kroppen danner et C. Æglægningen sker med stor omhyggelighed og kun et æg lægges ad gangen. Hunnen lander ikke under æglægning, i stedet placeres ægget nænsomt på hesten imens hun flyver. Æggene har en spids ende og sættes fast i hårene med en form for klister. Oftest lægges æggene på hestens forben. Når hesten slikker sig, overføres æggene til hestens mund. Æggene klækker efter få sekunder i munden, da der her er den nødvendige varme og fugt. I alt har hestebremse tre larvestadier. Den første larve klækkes fra ægget og graver sig hurtigt ned i tungen, ofte på steder med læsioner. På tungens overflade ses lufthuller, der fører til gangene hvor larverne opholder sig. Gangene varierer i længde fra 0,8 til 13 cm. Efter et ophold i tungen bevæger larven sig til tandkødet, især området imellem kindtænderne. I tandkødet sker overgangen fra første til andet larvestadie. Herefter bevæger larven sig tilbage til tungen. Denne gang graver larven sig dog ikke ned, men fasthæfter sig på den bagerste del af tungen. I alt befinder larverne sig i hestens mundhule i 3-4 uger, hvorefter larven bevæger sig til hestens mave. I maven forvandles larven fra andet til tredje larvestadie. Larven opholder sig i hestens mave i 8-9 måneder. Herefter udskilles larven med fæces og forpupper sig. Det tager omkring 3-5 uger for puppen at udvikle en voksen hestebremse. Den voksne hestebremse lever typisk under en uge og skal på denne tid nå at starte livscyklus forfra.

Levested

: Hestebremse findes i områder med heste, da disse er nødvendige for at den kan gennemføre sin livscyklus.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Attia, M.M., Salaeh, N.M., (2020) Ultrastructure of adult Gasterophilus intestinalis (Diptera: Gasterophilidae) and its puparium. Int J Trop Insect Sci 40, 327–335. doi-org.ez.statsbiblioteket.dk:12048...s42690-019-00084-9
Cogley, T.P., Cogley, M.C., (2000) Field observations of the host–parasite relationship associated with the common horse bot fly, Gasterophilus intestinalis, Veterinary Parasitology, Volume 88, Issues 1–2, Pages 93-105, ISSN 0304-4017. doi.org...S0304-4017(99)00191-0
Attia, M. M., Khalifa, M. M., & Mahdy, O. A. (2018). The prevalence of Gasterophilus intestinalis (Diptera: Oestridae) in donkeys (Equus asinus) in Egypt with special reference to larvicidal effects of neem seed oil extract (Azadirachta indica) on third stage larvae. Open veterinary journal, 8(4), 423–431. doi.org/10.4314/ovj.v8i4.12
Pandey, V.S., Ouhelli, H., Elkhalfane, A., (1980) Observations on the epizootiology of gasterophilus intestinalis and G. nasalis in horses in morocco, Veterinary Parasitology, Volume 7, Issue 4, Pages 347-356, ISSN 0304-4017, doi.org...0304-4017(80)90055-2
Hestetandklinikken, Mavebremser, hestetandklinikken.dk... (sidst tilgået 21/7-2021)
Cogley, T.P., Anderson, J.R., Cogley, L.J., (1982) Migration of Gasterophilus intestinalis larvae (Diptera: Gasterophilidae) in the equine oral cavity, International Journal for Parasitology, Volume 12, Issue 5, Pages 473-480, ISSN 0020-7519, doi.org...0020-7519(82)90079-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: