:HANNER: Ansigt udhulet, kraftigt bestøvet. Sammenstødende øjne med lange lyse hår. Følehorn mørke, cirkelrunde. Brystets overside med lang tæt sort behåring. Scutellum med ret korte børster. Bagkrop med oprette lyse hår og blanke sorte pletter. Undersiden skinnende. Lår og skinneben sorte eller sortbrune. For- og mellemfødders 2.-4. led gule. Vinger noget bruntonede. 7-11 mm.
HUNNER: Ansigt udhulet. Øjne bredt adskilte uden hår. Følehorn mørke, cirkelrunde. Brystets overside med både lyse og sorte hår, nedliggende hhv. oprette. Scutellum med ret korte børster. Bagkrop bredt oval med nedliggende lyse hår. Undersiden skinnende. Lår og skinneben sorte eller sortbrune. For- og mellemfødders 2.-4. led gule eller mørkere, fødder ellers sorte. Vinger lidt brun- tonede eller næsten klare. 7-11 mm.
:Hannen af Ranunkel-Urtesvirreflue (C. ranunculi) har 5. forfodsled bredest ved basis. Hos hannen af Hvidfodet Urtesvirreflue (C. albitarsis) er siderne parallelle. De to arters hunner kan indtil videre ikke adskilles.
Udbredelse
:Arten er almindeligt forekommende og udbredt i hele landet. Den er kendt fra alle lande i Europa, bortset fra enkelte sydeuropæiske lande.
Hvornår ses den?
:Hvidfodet Urtesvirreflue ses fra begyndelsen af maj til starten af august, men topper i antal i maj-juni hvor chancen for at finde den er størst.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidfodet Urtesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten lægger æg på Ranunkler (Ranunculus sp.) og larven lever i de underjordiske dele af planterne.
Levested
:Arten er knyttet til enge, gerne nær løvskove eller nåletræsplantager, i egekrat, samt ved vandløb, søer og moser. Den ses først og fremmest på ranunkler, især Lav Ranunkel og Bidende Ranunkel, men også på mange after som fx. Eng-Kabbeleje, Stor Fladstjerne, Skvalderkål, Mælkebøtte og Hvidtjørn.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
