:Længde: 4,5-8 mm. Grøn kokasseflue er en helt igennem dybgrøn, metallisk skinnende Egentlig flue (Muscidae). Fra bestemte vinkler kan man se et svagt blåligt skær. Børsterne er sorte og sidder ret spredt på kroppen. På hovedet er den grønne farve udbredt på baghovedet, panden og kinderne, mens parafacialierne (området foran øjnene) er sølvhvidt bestøvede. Øjnene er rødlige og uden behåring. Hos begge køn er øjnene adskilte oven på hovedet, men hos hunnen er afstanden meget større end hos hannen. Derfor ses den grønne pande også tydeligst hos hunnerne. Antennerne er sorte, og antennebørsten er fjergrenet.
Benene er sorte og forholdsvis spinkle.
Vingerne er helt klare. Grøn kokasseflue tilhører triben Muscini, og har ligesom de fleste andre arter dér (undtagelsen er Polietes sp.) en vinklet vingeåre M1. Åren knækker omkring midten i en stump vinkel og løber ud lige foran vingespidsen. Brystskællene er rent hvide.
:Ingen variation af betydning på andre områder end størrelsen. Langt de fleste individer ligger dog indenfor en seks til syv millimeter.
Forveksling
:Grøn kokasseflue vil først og fremmest kunne forveksles med de grønne spyfluer i slægten Lucilia. Farven er nogenlunde den samme, og selv ribbemønstret i vingen er det samme. Lucilia-arterne er generelt bare en del større, og har betydeligt kraftigere ben.
Den Grønne kokasseflue (Neomyia cornicina) er ikke den eneste dybgrønne Egentlige flue. I den danske fauna kendes også den nærtbeslægtede Neomyia viridescens. De to arter adskiller sig ved antallet af børster på scutum. Grøn kokasseflue har ét par præsuturale akrostikaler og tre par postsuturale dorsocentraler. Neomyia viridescens har ingen præsuturale akrostikaler og fire par postsuturale dorsocentraler. N. viridescens er en meget sjældnere art end Grøn kokasseflue.
Udbredelse
:Arten er vidt udbredt og almindelig i hele landet. Den kendes endvidere fra hele Europa.
Hvornår ses den?
:Grøn kokasseflue flyver fra april til oktober med en meget markant top i sensommeren.
Så sent som november kan de sidste trætte eksemplarer ses, i hvad der er tilbage af Gyldenrisene.
Tidsmæssig fordeling
af Grøn Kokasseflue baseret på Naturbasens observationer:
:Grøn kokasseflue er knyttet til kokasser, og larven anses for at være koprofag.
I Danmark optræder arten i mindst fire generationer. Sidste generation overvintrer som voksne dyr. Også larverne overvintrer nedgravet i jorden under eller i nærheden af kokasserne.
Levested
:Da arten er afhængig af kokasser for larvernes udvikling, ser man den mest i det åbne land i forbindelse med fritgående kreaturer. Grøn kokasseflue søger gerne til blomster, og kan i sensommeren ses i hobetal på især Gyldenris (Solidago sp.).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
