af Chironomus anthracinus baseret på Naturbasens observationer:
Hvornår ses den?
:Tilføj tekst her...
Tidsmæssig fordeling
af Chironomus anthracinus baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den har 4 larvestadier, og en enårig- til toårig livscyklus afhængig af tilgangen af føde. De fuldt udviklede insekter flyver i en 14- dages periode i slutningen af april eller første halvdel af maj måned
Larverne lever i lodrette, koniske silkeforede rør i sedimentet på barbunden i dybe søer, hvor der er iltfrit hele året igennem. Ved at ventilere, d.v.s. bugte kroppen frem og tilbage frembringer larven en vandstrøm ned igennem røret og får på den måde tilført vand og ilt. Larverne æder overfladen af sedimentet med de nysedimenterede alger, som har en højt næringsværdi. Når iltindholdet er højt, opbygger larven et lager af kulhydratet glykogen
Larverne fortsætter med at æde og vokse, indtil iltindholdet når ned på 2- 3 mg ilt pr. Liter. Når iltindholdet er under 1 mg standser fødeoptagelsen
Forvandlingen fra larve til puppe foregår gradvist over dage eller uger
Ved en vandtemperatur på 7 grader omkring 1. maj stiger pupperne til vejrs som luftblærer. De gennemborer vandoverfladen ved hjælp af en række hår på hovedet, som fungerer som syle
På overfladen lægger puppen sig som en båd på vandet
Under opstigningen udvider luften under puppehinden sig til mere end det dobbelte, og derved revner huden fortil i ryggen. I løbet af et øjeblik kravler insektet ud og kan flyve bort. Hele processen tager 35 sekunder
Opstigningen er begrænset til aftentimerne fra kl. 19- 01
De myg der klækkes sidst på aftenen, bliver kuldestive ved lave temperaturer. Først ved solopgang næste dag varmes disse dyr op og kan flyve væk. Myggene flyver ind til land hvor de gennemgå en modningsproces
Selve sværmningen og æglægningen finder sted i tidsrummet 11.00 – 19.00 ved en temperatur i omgivelserne på 8 grader. Myggesværme nær bredden er som regel domineret af hanner. Disse kendes på de store buskede følehorn. Hannerne og hunnerne udsender forskellige summelyde. Efter parringen flyver hunnerne op til 1000 meter ud i søen og lægger 300- 800 æg i en gelemasse, der langsomt synker ned til bunden. Herefter dør de sidste overlevende insekter
Efter 14 dage klækkes de små larver. De er meget livlige og svømmer i starten rundt i vandet. Først senere synker de ned til bunden og begynder at bygge rør. På grund af vandbevægelserne fordeles de nyklækkede larver jævnt ud over søbunden
Larverne vokser i to korte peroder om året. Den første er om efteråret, umiddelbart efter springlagets opløsning ( Totalcirkulation )
Efter totalcirkulationen øges iltindholdet og temperaturen i bundzonen, og nu begynder den gunstigste periode i larvernes liv
I løbet af 10 dage forvandler 80% af larvebestanden sig fra 2. og 3. stadium til det afsluttende 4. stadium. I løbet af 4 uger tidobler larverne deres vægt
Så går væksten i stå på grund af de lave temperaturer
Væksten starter først igen om foråret under planteplanktonets forårsmaksimum fra ca. 1 marts, men især sidst i april og først i maj. Her fordobler en del af larverne deres vægt og kan derfor flyve i første halvdel af maj
Man mener ikke at larverne er i stand til at udnytte planteplanktonets sommermaksimum, da de på det tidspunkt er inaktive på grund af iltmangel i dybdezonen
Levested
:Chironomus anthracinus ( herefter Ca ) er en circumpolar art, der lever i de dybe søers kolde og iltfattige dele ( d.v.s. i profundalzonen ) og den er tilpasset langvarig føde- og iltmangel I Danmark er den kendt fra et fåtal af dybe danske søer, heriblandt Esrum Sø, Furesøen, Hald sø, Grane Langsø og Hampen Sø Den er kendt for at optræde i enorme sværme på mange milliarder myg, men I Hald Sø er den gået markant tilbage. Ifølge en undersøgelse i 2020- 21 på grund af en stor nedgang i mængden af fytoplankton
Trusler
:Overlevelsen af larver er meget afhængig af tilgangen af føde, d.v.s. nedsunkne alger, hvor især kiselalger er vigtige. Tillige af prædationen af fisk som hork, aborre og ål. Hvis springlaget er ustabilt eller brydes tidligt på grund af en kold og blæsende sommer, så vil længden af den periode hvor fiskene kan prædere på dansemyggelarverne øges markant, og mængden af larver vil falde
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
