:Pletterne er noget bredere hos hannen end hos hunnen, som i sjældne tilfælde kan være helt sort.
Forveksling
:Hunnen kan især forveksles med Mørk smalpletsvirreflue (M. barbifrons), som dog har en mørk pande næsten uden bestøvning (hos lasiophthalma med bestøvet tværbånd) og ubehårede øjne. Melanistiske hunner kan skelnes fra Firplettet svirreflue (M. quadrimaculata) ved pandens bestøvede tværbånd. Begge køn kan forveksles med den sjældne M. lucifera, hvis bagkropspletter dog indsnævres mod midten og har sølvfarvet bestøvning. Den kan også forveksles med andre Melangyna-arter, som dog først flyver senere på sommeren, samt overfladisk med Halvmåne-busksvirreflue (Parasyrphus punctulatus), som dog bl.a. har meget lysere fødder.
Udbredelse
:Den er udbredt i de fleste landsdele og ret almindelig, dog sjælden i de vestlige egne af Jylland. I øvrigt vidt udbredt i den tempererede del af Europa, Asien og Amerika.
Hvornår ses den?
:Imago træffes især fra midten af marts til begyndelsen af maj, af og til noget senere, idet flyvetidspunktet kan variere, afhængig af, hvornår lunere vejr sætter ind. Den ses bl.a. på blomster af Hassel, Følfod, Vorterod, Anemone, Pil, Mælkebøtte, Kirsebær og Æble.
Tidsmæssig fordeling
af Håret Svirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Den overvintrer som puppe og er en af de tidligste svirrefluer. Imago flyver især fra marts til ind i maj, undtagelsesvis endda i juni. Larven er bladlusædende og er bl.a. fundet på Ahorn. Der er én årlig generation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
