:Længde: 8,5-9,5 mm. En mellemstor, rustbrun flue med cylindrisk og krum bagkrop.
Hovedet er temmelig stort, gult med hvidt underansigt. Panden og issen er ensfarvet gul og mat, underansigtet er gulligt og glinsende. Følehornene er ret korte. Brystet er rustbrunt. Benene er kraftige. Vingerne er ret lange, klare med kraftige ribber. Bagkroppen er rustbrun, cylindrisk, nedadkrummet, hos hannen næsten retvinklet bøjet, hos hunnen mere langstrakt og kloformet ombøjet.
Det latinske slægtsnavn kommer fra latin "sica": "morderdolk" og hentyder til bagkroppens form. Det latinske artsnavn "ferrugineus" betyder rustfarvet.
:Arten er umiskendelig. Der er kun en enkelt art i slægten. Måske kan den forveksles med andre arter af familien hvepsefluer (Conopidae), såsom arter i slægten Myopa. Disse har dog et betydeligt højere og mere hvidt underansigt, en affladet og mindre krum bagkrop og små mørke pletter på vingerne. Vingeribbenettet hos hvepsefluer kan minde lidt om det hos svirrefluer (Syrphidae), men hos Sicus og flere andre slægter er der kun én lukket celle langs bagranden af vingerne (og ingen vena spuria midt på vingen som hos svirrefluer).
Udbredelse
:Arten er almindelig i Danmark.
Hvornår ses den?
:Den voksne flue er fremme fra juni til august.
Tidsmæssig fordeling
af Sicus ferrugineus baseret på Naturbasens observationer:
:Larven er fundet paratiserende hos flere arter af humlebier: Ager-humle (Bombus agrorum), Have-humle (Bombus hortorum) og Sten-humle (Bombus lapidarius). Den voksne flue besøger mange forskellige blomster, hvor den hyppigt ses.
Levested
:Sicus ferrugineus findes på mange forskellige biotoper, men er nok hyppigst på mere tørre lokaliteter med mange lavtvoksende blomstrende planter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
