:Længde: Cirka 18-20 mm. Imponerende farvestrålende og kraftig svirreflue med ret store, sorte øjne og lang, tæt citrongul til lysbrunlig behåring bag hovedet. Forryggen er skinnende sort med svag sort behåring bagest. Bag på rygskjoldet er der en smal stribe med gullig/brunlig behåring efterfulgt af et bredere hvidt bånd. Bagkroppen er sort med hvid kant hele vejen rundt. Vingerne har brunlig basis, brune årer og midt på vingen ses et brunligt vingemærke. Lårene er sorte med brunlig kant. Hannens er runde og kraftige. Læggen er lysbrun, fødderne gullige.
:Hanner og hunner kan adskilles vha. øjenstillingen. Hannens sidder tæt sammen, mens hunnens er let adskilte. Hannen har tykke baglår.
Forveksling
:: Kan på afstand let forveksles med Havehumle. De store, kantede øjne og den typiske vingestilling for fluer udgør dog en tydelig forskel ved nærmere eftersyn. Gul Bjørnesvirreflue flyver mere elegant end Havehumle og tager en lige rute mellem foderplanterne. Ligeledes hviler den sig ofte på større blade i fuld sol.
En oplagt forvekslingsmulighed er Jordhumle-svirreflue, hvis antennebørster ikke har hår; Gul bjørnesvirreflues er fjerhåret.
Nogle variationer af Foranderlig humlesvirreflue kan også forveksles med Gul bjørnesvirreflue. Denne er dog mindre og en meget hurtigere flyver. Foranderlig humlesvirreflues forreste bagkantrib er desuden vinklet i forhold til ydersiden af vingen.
Udbredelse
:I Danmark er arten rødlistet og vurderet som truet (EN).Den findes i isolerede bestande i Nord- og Midtjylland.
Den forekommer i små enklaver rundt om i Europa og i Kaukasus.
Hvornår ses den?
:Den ses fra medio juni til sidst på efteråret.
Tidsmæssig fordeling
af Gul Bjørnesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:: Detajlerne om larvens biologi er stadig ikke særligt kendte. Det vides dog, at den er udstyret med et ånderør, som er nødvendigt for at kunne leve i våde, iltfattige omgivelser som dynd, småpytter som rottehale eller i vådt, rådnende ved. Man mener, den er forsvundet/truet på grund af dræning af våde skov- og engområder.
Arten har formentlig kun en årlig generation.
Kendte værtsplanter i Danmark er Blåhat, Kål- og Kærtidsel, Aksrapunsel og Oregano. Fra medio august synes den hovedsageligt at være knyttet til Djævelsbid.
Levested
:Dens pollen og nektar finder den på lysåbne steder i skove samt på enge og overdrev, ofte i nærheden af vandløb/vådområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
