Hvepsefluer (Conopidae)

Hvepsefluer (Conopidae) er en lille familie af små til middelstore fluer, der tilhører de acalyptrate fluer (Acalyptrata). Familiens medlemmer er som regel lette at kende på deres høje underkinder, hvoraf udenlandske navne på familien, som på dansk betyder tykhovedfluer.

Familiens kendetegn er de høje underkinder, som giver ansigtet et opblæst udseende. Hos underfamilien Conopinae er antennerne forsynet med en endestillet griffel, som man ser det hos mange familier i gruppen Orthorrapha, mens den hos underfamilien Myopinae er en kortere, rygstillet børste (arista), som man ser det hos alle øvrige Acalyptrata samt de fleste svirrefluer (Syrphidae). Hos slægten Conops er cellen i vingespidsen lukket, hvilket forstærker ligheden med Svirrefluer. Analcellen er lang, dog kort hos Dalmannia. Sugesnablen er som regel lang og tynd, undertiden leddet på midten. Kun hos Dalmannia findes en læggebrod. Bagkroppen er oftest smal og krum, et godt feltkendetegn over for Svirrefluer. Familien regnes som regel for at være den mest primitive inden for de acalyptrate familier.

Larven lever som snylter i bagkroppen hos årevinger som gedehamse og humlebier. I nogle tilfælde lægger fluen ægget på værten i flugten, i andre tilfælde opholder den sig ved eller i værtens bo for her at få lejlighed til at lægge ægget. Larverne udvikler sig i bagkroppen på værten, der først dør, når den snyltende larve er fuldt udviklet. Forpupningen sker inde i bagkroppen, og puppen forbliver her vinteren over. De voksne er varmeelskende dyr, som ofte ses på blomster.

Der kendes 26 arter af Hvepsefluer i Danmark, fordelt på 8 slægter. Familien er opdelt i to underfamilier, Conopinae og Myopinae, som umiddelbart har meget forskelligt udseende. Arterne i Conopinae ligner hvepse (Gedehamse), dvs. de har gule tværstriber på en sort bagkrop (og mangler oceller), mens arterne i Myopinae er brunlige og ikke har lighed med hvepse (har oceller). Der er tre danske slægter i Conopinae: Physocephala med ved basis indsnøret bagkrop (2 danske arter), Leopoldius med kort sugesnabel (1 dansk art), og den langt hyppigste, Conops, med 4 danske arter. I underfamilien Myopinae findes de hyppigste arter i slægterne Myopa (10 danske arter) med meget høje hvide underkinder, talrigst om foråret, og Sicus (2 danske arter), med lang cylindrisk, krummet rustrød bagkrop, talrigst i sensommeren. Slægterne Zodion (2 danske arter), Thecophora (4 danske arter) og Dalmannia (1 dansk art) omfatter mest mindre almindelige arter.