:Længde: 4,5-6 mm. En lille sort flue med gult scutellum og et iøjnefaldende, mørkt vingemønster, der udgøres af fire sammenhængende tværbånd. Hovedet og antennerne er gule, brystet er sort med gule skuldre og scutellum, samt en gul stribe langs brystsiderne. Benene er overvejende gule med lårenes basis og spids glinsende sorte. Vingerne har fire tværbånd, som danner et sammenhængende bølgebånd, idet de to inderste bånd og de to yderste bånd er sammenflydende ved vingens forrand, mens 2. og 3. vingebånd flyder sammen langs vingens bagrand. Bagkroppen er sort.
:Der er ingen variation af betydning. Hunnen kendes på sit lange, stive læggerør, mens hannens bagkrop er afrundet i spidsen.
Forveksling
:Det er den eneste art i slægten Urophora, hvor 2. og 3. vingebånd er sammenhængende bagtil. En mulig forvekslingsmulighed er Kirsebærflue (Rhagoletis cerasi), der også har sort tværbåndet vingemønster. Denne har imidlertid et lille, ufuldstændigt tværbånd ved vingens forrand mellem de komplette.
Udbredelse
:Arten er almindelig og udbredt i hele landet, men noget pletvis forekommende. Det er særdeles let at kortlægge forekomsten af arten, idet gallerne kan registreres på f.eks. kunstgødskede græsningsmarker med brug af kikkert fra landevejen.
Hvornår ses den?
:Den voksne flue er fremme fra maj til september, mens gallerne kan ses det meste af året.
Tidsmæssig fordeling
af Tidselbåndflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever i store galler på siden af eller i toppen af stængler af Ager-Tidsel (Cirsium arvense), ifølge litteraturen også Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum) og Horse-Tidsel (Cirsium vulgare). Gallerne er på størrelse med hasselnødder, og der er flere larver i hver galle. Undertiden kan man se spor af, at fugle har forsøgt at hakke sig vej ind til larverne. Den voksne flue tager næppe føde til sig. Det latinske slægtsnavn stammer fra oldgræsk og betyder "halebærer" og hentyder til hunnens lange læggerør. Det latinske artsnavn "cardui" betyder "tidslens". Det danske navn Tidselbåndflue er vist nok introduceret af Lars Serritslev i bogen "Gyldendals guide til danske insekter" fra 2004. Der er adskillige danske båndfluearter, der lever i tidsler, men kun denne art lever i stængelgaller, så navnet er ikke så velvalgt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
