Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen
  • Fotograf: Oskar Zytnik
    Foto: Oskar Zytnik
  • Fotograf: Birgit Knudsen
    Foto: Birgit Knudsen

Kendetegn

: Længde: 4,5-6 mm. En lille sort flue med gult scutellum og et iøjnefaldende, mørkt vingemønster, der udgøres af fire sammenhængende tværbånd. Hovedet og antennerne er gule, brystet er sort med gule skuldre og scutellum, samt en gul stribe langs brystsiderne. Benene er overvejende gule med lårenes basis og spids glinsende sorte. Vingerne har fire tværbånd, som danner et sammenhængende bølgebånd, idet de to inderste bånd og de to yderste bånd er sammenflydende ved vingens forrand, mens 2. og 3. vingebånd flyder sammen langs vingens bagrand. Bagkroppen er sort.
Tidselbåndflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Variation

: Der er ingen variation af betydning. Hunnen kendes på sit lange, stive læggerør, mens hannens bagkrop er afrundet i spidsen.

Forveksling

: Det er den eneste art i slægten Urophora, hvor 2. og 3. vingebånd er sammenhængende bagtil. En mulig forvekslingsmulighed er Kirsebærflue (Rhagoletis cerasi), der også har sort tværbåndet vingemønster. Denne har imidlertid et lille, ufuldstændigt tværbånd ved vingens forrand mellem de komplette.

Udbredelse

: Arten er almindelig og udbredt i hele landet, men noget pletvis forekommende. Det er særdeles let at kortlægge forekomsten af arten, idet gallerne kan registreres på f.eks. kunstgødskede græsningsmarker med brug af kikkert fra landevejen.
Tidselbåndflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne flue er fremme fra maj til september, mens gallerne kan ses det meste af året.

Tidsmæssig fordeling

af Tidselbåndflue baseret på Naturbasens observationer:
Tidselbåndflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tidselbåndflue - månedlig fordeling

Biologi

: Larven lever i store galler på siden af eller i toppen af stængler af Ager-Tidsel (Cirsium arvense), ifølge litteraturen også Kål-Tidsel (Cirsium oleraceum) og Horse-Tidsel (Cirsium vulgare). Gallerne er på størrelse med hasselnødder, og der er flere larver i hver galle. Undertiden kan man se spor af, at fugle har forsøgt at hakke sig vej ind til larverne. Den voksne flue tager næppe føde til sig. Det latinske slægtsnavn stammer fra oldgræsk og betyder "halebærer" og hentyder til hunnens lange læggerør. Det latinske artsnavn "cardui" betyder "tidslens". Det danske navn Tidselbåndflue er vist nok introduceret af Lars Serritslev i bogen "Gyldendals guide til danske insekter" fra 2004. Der er adskillige danske båndfluearter, der lever i tidsler, men kun denne art lever i stængelgaller, så navnet er ikke så velvalgt.

Levested

: Arten ses mest på værtsplanten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Colyer, Charles N. & Cyril O. Hammond, 1951: Flies of the British Isles. - London, 383 s.

Wahlgren, Einar, 1919: Svensk insektfauna. II. Tvåvingar. Diptera. Andra underordningen Cyclorrhapha. Andra gruppen Schizophora. Fam. 13-20.

De senest indberettede arter i Naturbasen: