:Antennebørsten er fæstnet i nogen afstand fra 3. antenneleds basis. Brystet mat, med tæt, gulbrun behåring. Bagkroppen ret smal, ret svagt behåret, med smalle, blegbrune tværbånd. Forskinneben hovedsageligt gule. Vinger med utydeligt afgrænsede smalle brune striber over vingemærket og ved spidsen.
:Ligner en Honningbi, men kendes på sine korte antenner. Den kan minde meget om tre andre brune vedboende svirrefluer. Uldhåret Pelssvirreflue (Criorhina floccosa) afviger ved at have en dusk af lange, gule til gulbrune hår ved de inderste hjørner af 2. bagkropsled. Brun Træsmuldsvirreflue (Brachypalpus laphriformis) har meget tykke baglår. Uldsvirreflue (Mallota cimbiciformis) har også meget tykke baglår, men i modsætning til de to andre har den en markant bagudrettet bue på den længste ribbe i vingen, lige som hos Dyndflue (Eristalis) og lignende.
Udbredelse
:Ret sjælden i Danmark; ret sjælden i Østjylland og Nordøstsjælland, ikke kendt fra Nordvestjylland og Lolland-Falster-Møn, sjælden i resten af landet. Det latinske artsnavn betyder rovfluelignende. Det danske artsnavn fik den af Torp i 1994.
Hvornår ses den?
:Fra slutningen af maj til midten af juli, hyppigst fra slutningen af maj til midten af juni.
Tidsmæssig fordeling
af Bi-Pelssvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
