:Længde: 10-13mm. Ansigtet, mundkant og kinder gule, og langs øjenkanten er der hvidgul pudring.
Lununa gul. Antenner og antennebørste som regel gulbrune.
Øjne uden hår. Pande og isse med sort udstående behåring.
Scutellum er gul og med hovedsagelig sort behåring.
3. og 4. bagkropsled har gule bånd, der ligger ganske tæt på leddets forkant. Båndene buer op på midten og kan i visse tilfælde blive delt i to parpletter.
4. bagkropsled har langs bagkanten et smalt gult bånd. 5. bagkropsled er gult - hos hannen med en sort plet, hos hunnen med et sort bånd.
Benene fremstår gule. Hannens for og mellemlår sorte i inderste 1/3, mens baglåret på de inderste 2/3 er sort. Bagskinnebenene har midt på en sort ring, som er mere eller mindre tydelig og fødderne er mørke i mere eller mindre grad.
Hunnens ben er mere tydeligt gule end hannens. Lårene er alle gule med ganske lidt sort inderst. For og mellemfødder har som regel yderste led gule og mellemfodens inderste led er som oftest også gult. Bagfødderne er overvejende mørke.
:Arten varierer ikke meget, de gule bånd på 3. og 4. bagkropsled kan dog have et lidt forskelligt udtryk og kan i sjældnere tilfælde være helt delt på midten og danne to parpletter.
Forveksling
:Alm. Havesvirreflue er svær at skelne fra Stor og Lille Havesvirreflue. Hunnen kan dog altid genkendes på sine helt gule baglår, hvor det to andre arter har mere eller mindre sort på baglåret.
Hannen kan skelnes fra Stor Havesvirreflue på, at øjnene er hårløse.
Noget mere usikkert er det at se forskellen ift. Lille Havesvirreflue, hvis øjne også er uden hår. Men Lille Havesvirreflue har smudssigt gule forfødder, hvor Alm. Havesvirreflue har mere eller mindre mørke fødder. Hvis man er heldig, at få fat i en Lille Havesvirreflue, hvor forlårene kun er sorte i inderste 1/4 og baglårene er sorte i 4/5 af sin længde og kun har gult i den yderste del af låret, kan de bruges som karakterer ift. Alm. Havesvirreflues forlår med en 1/3 sort og baglår med 2/3 sort i det inderste. Karaktererne svinger dog noget, og de kan ydermere være vanskelige at bedømme, hvis man kun sidder inde med billeder og ikke har belæg.
Udbredelse
:Findes meget almindeligt over hele landet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra ca. midt april, og den kan stadig ses på lune dage i november f.eks fouragerende på blomstrene efeu .
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Havesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Tilføj tekst her...
Levested
:Alm. Havesvirreflue findes på mange biotoper så som haver, parker, skovbryn, blandingsskov, enge og marker, hvor den besøger blomster på mindst 45 forskellige planter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
