:Længde: Cirka 13-18 mm. Meget iøjnefaldende svirreflue med ret store, mørkebrune øjne og kraftig orangebrunlig behåring bag hovedet. Bagkroppen er matgrå /brungrå/gyldenbrun med let behåring og en tynd hvidlig hårkant mellem over- og underside. Vingerne har brunlig basis, brune årer, der går over i mørkegrå/sort længere ude på vingen. Midt på denne ses et ret kraftigt mørkt vingemærke. Lårene er mørke/sorte. Læggene er lidt lysere; fødderne har gullige spidser.
:Hanner og hunner kan adskilles vha. øjenstillingen. Hannens sidder tæt sammen, men hunnens er let adskilte. Hunnens bagkrop er bredere og kortere end hannens.
Hannens lår er runde og fortykkede.
Forveksling
:Kan ikke let forveksles med andre danske arter. På afstand kan den dog ligne Foranderlig humle og Agerhumle. Dens for fluer typiske V-vingestilling og dens store øjne er dog tydelige skilletegn, ligesom dens flyvemønster er langt mere direkte og målrettet end humlebiernes.
Udbredelse
:I Danmark er arten rødlistet og vurderet som relativt sjælden og moderat truet (EN). Dens hovedudbredelse i Danmark er det østlige Nord- og Midtjylland. Den er sjælden i Sønderjylland, på Fyn og Sjælland og mangler i Vestjylland, på sydhavsøerne og Bornholm...
Dens udbredelse i Europa strækker sig fra Sydsverige i nord til Bulgarien, Italien og Spanien i syd og fra Irland i vest til den europæiske del af Rusland i øst.
Hvornår ses den?
:Ses fra medio juni til medio oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Brun Bjørnesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Detaljerne om larvens biologi er stadig ikke særligt kendte. Det vides dog, at den er udstyret med et ånderør, som er nødvendigt for at kunne leve i våde, iltfattige omgivelser som dynd, småpytter som rottehale eller i vådt, rådnende ved. Man mener, den er truet på grund af dræning og tilgroning af våde skov- og engområder.
Arten har formentlig kun en årlig generation.
Kendte værtsplanter i Danmark er høgeurter, tidsler, asters, brombær, Blåhat, Høstborst, Almindelig gyldenris, Vandmynte. Fra medio august synes den hovedsageligt at være knyttet til Djævelsbid og Vedbend.
Ligesom Gul bjørnesvirreflue hviler den sig ofte på større blade i fuld sol.
Hannen sidder ligesom hannen af Sericomyia silentis på jorden ved siden af et egnet vandfyldt hul og laver en høj skinger lyd. Hannen skifter mellem flere huller.
Hunnen flyver lavt og søgende over området. Kommer hun i nærheden af en han, flyver hannen lynhurtigt op og stopper hunnen. De lander ansigt til ansigt, hvor hannen tidligere sad. Hannen går hen over hunnen, og når de er sammenkoblet, flyver hunnen op og væk med hannen dinglende under sig. Parringen foretages nok på blade af træer og buske.
Hunnen lægger æg i tørv/mudder over vandoverfladen, typisk i trædehuller fra kvæg og heste, ultimo september -primo oktober. Det store, hvide æg er ikke synligt udefra.
Levested
:Dens pollen og nektar finder den på lysåbne steder i skove samt på enge og overdrev, ofte i nærheden af vandløb/vådområder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
