:Længde: 10-12 mm. Stor og bredt bygget Egentlig flue i underfamilien Muscinae.
Hele fluen er blåsort skinnende med tydeligt mønster af changerende sølvhvide pletter på bagkroppen og hvide bestøvningsstriber på scutum. Øjnene tæt og langt behårede. Arista fjergrenet. Forreste spirakel gråhvidt. Benene sorte. På bagskinnebenet på den yderste tredjedel sidder en karakteristisk lang bagudrettet børste. Kroppen er ikke i udpræget grad behåret.
Vingerne klare. Vingecelle r4 plus 5 bredt kileformet.
:Nogen variation i størrelse, men aldrig i samme påfaldende grad, som det kendes hos f.eks. spyfluer.
Kønnene ens. Dog hanner holoptiske; hunner dichoptiske.
Forveksling
:Alene i kraft af sin størrelse og blåsorte farve kan Polietes lardarius ikke forveksles med andre Egentlige fluer. Til gengæld vil de store spyfluer i slægten Calliphora udgøre en forvekslingsmulighed. Måske især Calliphora vicina. Her gælder det om at holde øje med vingens ribbemønster. Hos spyfluerne er celle r4 plus 5 altid indsnævret ved vingekanten.
Der er yderligere to kendte arter i slægten Polietes i den danske fauna, men begge er betydeligt mindre.
Udbredelse
:Almindelig og udbredt i hele landet.
I et større perspektiv er arten udbredt i hele Palæarktis og i Afrika syd for Sahara.
Hvornår ses den?
:Fra maj til november.
Tidsmæssig fordeling
af Polietes lardarius baseret på Naturbasens observationer:
:Polietes lardarius tiltrækkes af friske ekskrementer, ådsler, stinksvampe og køkkenaffald, og må betegnes som hemisynanthrop. Arten optræder tit i store mængder, og kan af og til helt dække overfladen på friske hestepærer eller stinksvampe. Æggene lægges overvejende i kokasser, hvor larverne udvikler sig.
To generationer pr. år.
Levested
:Da arten er delvist afhængig af menneskelig aktivitet, optræder den ofte på lossepladser, rastepladser med affaldscontainere langs veje og i forbindelse med kvægbrug i det åbne land.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
