:Længde: 6,0-9,8 mm. En mellemstor sort flue med et meget mørkt netmønster på vingerne. Panden er brunrød med en stor, fløjlssort, delvis hvidkantet plet på hver side samt en anden mellem øjnene og antennebasis. Underansigtet er hvidligt, konkavt som typisk for kærfluer. Antennerne er brungule; det tredje led i spidsen sort, med en kraftig kost af sorte fremadrettede børster. Øjnene har hos den levende flue et par tværstriber (strukturfarver). Brystets overside gråbrunt med talrige yderst små børstepunkter og utydelige længdestriber. Brystets sider er brune. Bagkroppen er mørkebrun og noget gråpudret. Benene er brune. Vingerne er brune med en bred brunsort forkant, der når til og med vingespidsen; bortset fra på denne oversået med mange små klare pletter. Det latinske slægtsnavn kommer af oldgræsk "korema": "kost" og "keras": "horn" og hentyder til antennernes udformning, mens det latinske artsnavn "marginata" betyder "randet" og hentyder til vingemønsteret.
:Arten er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre arter. Den kærflue, der har det næstmørkeste mønster på vingerne, er Trypetoptera punctulata, som har mere brune vinger uden mørkt randbælte med større klare pletter. Der findes en anden europæisk art i slægten Coremacera, men den har gul krop. Den specielt udformede antennespids er et blandt kærfluerne unikt slægtskendetegn.
Udbredelse
:Arten er almindelig i Danmark og udbredt over hele landet; den er dog ikke fundet i Vestjylland.
Hvornår ses den?
:Den voksne flue ses fra begyndelsen af juni til slutningen af september.
Tidsmæssig fordeling
af Coremacera marginata baseret på Naturbasens observationer:
:Larverne lever som parasitoider på forskellige ferskvandssnegle; det plantefrølignende puparium flyder i vandoverfladen (iflg. Anthon). Rozkosn angiver derimod landsnegle som byttedyr, især Agatsnegl (Cochlicopa) og Knapsnegl (Discus). Den nyklækkede larve angriber først én snegl, der dør efter 10 dages forløb, men larven lever videre på resterne af den døde snegl, så måltidet varer en måned. Derpå angriber larven en anden snegl, der bliver dræbt på 1-2 dage. Det er sjældent, at larven angriber endnu en tredje snegl.
Levested
:Den voksne flue træffes i vegetationen ved damme og vandløb og på sumpede steder. Rozkosn angiver derimod tørre habitater, især på kalkrig jordbund, skovkanter, brakmarker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
