Kærfluer (Sciomyzidae)

Kærfluerne (Sciomyzidae) er en ret let genkendelig halvstor familie af små til middelstore acalyptrate fluer (Diptera Acalyptrata), dvs. fluer uden brystskæl ved vingebasis. Kroppens farve er rødgul, gulbrun eller grålig. Kærfluerne findes mest på fugtige steder ved søbredder, i rørsumpe, i fugtig kratskov. De placerer sig gerne synligt i vegetationen og flyver omkring i store sæt. Ingen af arterne svinger med vingerne.

Størsteparten af Kærfluerne er lette at kende som familie på de lidt langstrakte antenner og det hvide, konkave underansigt. Nogle slægter er dog vanskeligere at erkende som Kærfluer. Det andet antenneled er ofte forlænget, mens det tredje gerne er trekantet og konkavt på oversiden. Antennebørsten er glat, dunet eller fjerformet. Costa er ubrudt, og subcosta er veludviklet. Brystet har kun børster bag tværsuturen. Kærfluerne kan forveksles med Sumpfluer (Heleomyzidae), som de ofte træffes sammen med, hvoraf mange arter har rødgul krop. Mange af sumpfluerne har børster foran brystets tværsutur, og antennerne er korte. De kan desuden kendes på, at de har en række torne på vingens forrand (costa). Græsfluer (Opomyzidae) har pletter på vingerne og ligeledes fire par dorsocentralbørster, hvor Kærfluerne kun har to (eller 1) par. Buskfluer (Dryomyzidae) er en anden nærstående familie, de kan træffes sammen med; kroppen er bredere og mere skinnende. Blandt Blomsterfluer (Anthomyiidae) og Egentlige fluer (Muscidae) findes arter med lignende udseende, men disse calyptrate familier (dvs. med brystskæl) har lister og flere børster langs øjnene.

Kærfluernes larver lever af ferskvands- og landsnegle. Nogle få er specialiserede parasitter, f. eks. Colobaea bifasciella, hvor den enkelte larve lever i og af på land oversomrende arter af Mosesnegl (Lymnaea) i lang tid, før den til sidst dræber den og æder resterne. Pherbellia schoenherri lever af arter af Ravsnegl (Succinea), en landsnegl. Andre arter er deciderede rovdyr, der angriber mange forskellige arter af ferskvandssnegle, æder hvad den har lyst til, og angriber en ny snegl, når den bliver sulten igen. Mellem disse ekstremer findes mellemtyper. Enkelte arter lever i ærte- og bønnemuslinger, andre i nøgensnegle som agersnegle og skovsnegle. Nogle arter overvintrer som æg, andre som larver, flest som pupper, nogle overvintrer som voksne og kan derfor findes meget tidligt om foråret.

Der er kendt 66 arter af Kærfluer i Danmark, fordelt på 22 slægter i 2 underfamilier. Kærfluerne har i de seneste årtier tiltrukket sig betydelig interesse på grund af larvernes specielle biologi, og familien er velstuderet i Danmark. Artsbestemmelsen frembyder ingen særlige problemer. En del slægter og arter har helt klare vinger, men mest almindeligt er det, at der er pletter og skygger på vingernes tværribber. Nogle få arter har flere pletter på vingerne, således Colobaea, Elgiva, Knutsonia og Hydromya. Nogle få har en svag nettegning på vingerne, således Dichetophora finlandica og Psacadina. Endelig har nogle få slægter og arter en komplet nettegning, der kan lede tankerne hen på de vingesvingende Båndfluer (Tephritidae), nemlig Trypetoptera punctulata, Pherbina, Limnia, Dictya umbrarum, Coremacera marginata og Euthycera.