Båndfluer (Tephritidae)

Båndfluerne omfatter (i Danmark) små fluer, der næsten alle har bånd eller pletter på vingerne. Karakteristisk for familien er, at de meget ofte går og vifter med vingerne i en roende bevægelse. Det er et signal til artsfæller. De voksne båndfluer lever det meste af deres liv på larvernes foderplante, og man kan lettest finde dem ved at opsøge disse.

Kombinationen af vingeviften og pletter på vingerne findes også hos familierne Pletfluer (Ulidiidae), Signalfluer (Platystomatidae), Pallopteridae, Ostefluer (Piophilidae), Græsfluer (Opomyzidae) og Svingefluer (Sepsidae). Mange af båndfluerne har i live iriserende, grønne øjne, hvilket ikke findes i de øvrige nævnte familier. Der findes ingen båndfluer med kun én sort plet i vingespidsen og ingen danske arter er helt uden pletter på vingerne. Et netagtigt mønster på vingerne findes også hos enkelte arter af Kærfluer (Sciomyzidae), men de vifter ikke med vingerne. Visse andre familier af småfluer med eller uden pletter på vingerne udviser en mere abrupt vingebevægelse. Hunnen hos båndfluerne har et ofte langt læggerør, som er fast og ikke kan skydes sammen. I vingernes ribbenet er ribben i vingernes forkant (costa) afbrudt to steder.

Larverne af båndfluerne lever alle i levende planter. Flertallet lever i kurve af kurvblomster. En mindre gruppe lever inde i blade af forskellige planter, hvor de danner miner, der ses som lyse partier i bladene, herunder Sellerifluen (Euleia heraclei), der minerer i mange forskellige skærmblomster. Visse arter lever som larver i stængler eller rødder. Endelig lever nogle arter i bløde frugter af f.eks. Stenfrugtfamilien og Rosenfamilien (Anomoia purmunda, Rhagoletis spp., Trypeta spp.).

Der er kendt 67 arter båndfluer i Danmark fordelt på 30 slægter i 2-4 underfamilier. Nogle grupper har tværbånd på vingerne, mens andre har et mere netagtigt mønster med små klare runde pletter på mørkebrun baggrund. De fleste arter kan kendes på vingernes pletmønster. Slægterne er dog afgrænset ud fra træk som børstebesætning og hovedform.