:Længde 11-14 mm. En relativt stor svirreflue med aflang oval bagkrop med 6 gule seglformede pletter, der når bredt udover sidekanterne. Typisk for slægten er de tæt behårede øjne og de nøgne glasklare vinger (store områder uden mikroskopiske hår). Hannens pande er ikke opsvulmet og øjevinklen er kun svagt stump (90-106 grader). Hunnens pande er i profil svagt konkav og har adskillige lyse hår.
:Sydlig agersvirreflue kan forveksles med de to andre danske arter i slægten: Hvidplettet agersvirreflue (Scaeva pyrastri) og Gulplettet agersvirreflue (Scaeva selenitica). Både Hvidplettet og Gulplettet agersvirreflue har tydeligt opsvulmede pander og hannerne har en mere stump øjevinkel (cirka 150 grader). Hunnerne har desuden kun mørke hår på panden.
Sydlig agersvirreflue kan derudover umiddelbart ligne arter i slægten Marksvirrefluer (Eupeodes) grundet de lignende seglformede pletter på bagkroppen. Der findes dog ingen Eupeodes med tæt behårede øjne eller glasklare vinger (områder uden mikroskopiske hår). Laplands-svirreflue (Lapposyrphus lapponicus) kan også ligne, men har ingen af de to sidstnævnte karaktertræk.
Udbredelse
:Arten er en meget sjælden trækgæst og der kendes kun to fund fra Skandinavien: Thisted, Nordvestjylland 1986 og Uppland, Sverige 1988. Den er normal kendt fra Syd- og Centraleuropa.
Hvornår ses den?
:Begge fund fra Skandinavien har været i juli.
Tidsmæssig fordeling
af Sydlig Agersvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven er bladlusædende og imago lever af pollen og nektar og er fundet besøgende forskellige skærmplanter, kurvblomster og Almindelig hæg (Prunus padus).
Levested
:I Syd- og Centraleuropa, hvor den findes normalt, er den fundet i skovkanten ved træer som Fyr, Eg og Bøg. Nogle gange er den også fundet i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
