:Gul humlesvirreflue (Volucella inanis) er en kraftig svirreflue, der måler omtrent 15-17 mm. Den er karakteristisk ved størrelsen, og ved at have tre gule bånd hen over bagkroppen. Det øverste bånd (2. tergit) er delt på midten af en smal sort streg. Det midterste bånd (3. tergit) har antydning af at have samme sorte streg på tværs af båndet, men den er ikke længere end halvt så lang som båndet. Det nederste bånd (4. tergit) er helt, og har sjældent antydning af at have en sort streg. I så fald er den meget svag.
Hunner har et ekstra gult bånd på 5. tergit. Dette er helt.
Scutellum er meget mørkerødt, mens brystet er næsten helt sort med enkelte meget mørkerøde tegninger i kanterne.
Vingerne har i alt fire områder med mørk bestøvning. (To områder på hver vinge.)
Ansigtet har samme farve som de gule bånd på bagkroppen. Desuden er ansigtet strakt frem under antennerne.
Hanner har tre gule bånd på bagkroppen, samt sammenstødende øjne.
Hunnen har fire gule bånd på bagkroppen og adskilte øjne.
Forveksling
:Med den størrelse og det udseende kan den kun forveksles med en anden art i slægten, nemlig Stor humlesvirreflue (Volucella zonaria). Den adskilles ved at zonaria er større, og så har den et mere rødt bryst og scutellum.
Udbredelse
:Arten er udbredt i den sydlige del af Norge og Sverige, den østlige del af den Palæarktiske zone, Fjernøsten og Nordafrika.
Hvornår ses den?
:Arten flyver fra ultimo juni til ultimo september.
Tidsmæssig fordeling
af Gul Humlesvirreflue baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever som larve hos sociale hvepse, såsom Vespa crabro og Vespula germanica.
Det voksne individ er blomstersøgende på arter såsom Almindelig røllike.
Levested
:Arten er fundet i det Østlige Vendsyssel, Læsø og Nordøstsjælland. Det lader til at arten er en god flyver, da de danske populationer sandsynligvis stammer fra individer der er tilflyvere fra Sverige.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
