:Ca. 10 mm lang. Hanner og hunner er meget forskellige i udseende, hvilket ofte forvirrer det utrænede øje. Hunnen er ganske mørk med lyse striber mellem bagkropsleddene. Ofte mangler de gule tegninger på 2. bagkropsled, men kan indimellem være der i større eller mindre grad. Hannen har derimod tydelige store orange felter på 1. og 2. bagkropsled, således at det sorte midterparti, hvor det er smallest, kun er ca. 1/4 af bredden på kropsleddet.
Det bedste kendetegn er imidlertid, at ansigtet er gråt i gråt og mangler den sorte midterstribe.
Ellers er antennebørsten fjergrenet, og bagfødderne sorte. Forskinnebenene er noget langhårede. Spidsen på de mellemste skinneben er sorte.
:Udstrækningen af det orange på bagkroppen varierer noget.
Forveksling
:Arten kan forveksles med Lille Dyndflue (Eristalis abusiva), som dog ikke har fjergrenet antennebørster, og spidsen af de mellemste skinneben er ikke sorte.
Arten kan ligeledes forveksles med Mark-Dyndflue (Eristalis interrupta) og Have-Dyndflue (Eristalis lineata), som dog begge har tydelig sort midterstribe i ansigtet.
Mark-Dyndflue har helt klare vinger med et punktformet vingemærke.
Have-Dyndflue har tydelige sorte bånd på vingen.
Udbredelse
:Almindelig dyndflue findes over hele landet og er i øvrigt talrig i hele Europa.
Hvornår ses den?
:Arten ses fra april til november.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Dyndflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Som andre dyndfluer lægger Almindelig dyndflue æg i stillestående og ofte ganske ulækkert vand. Her lever larven som "rottehale"; udviklingen går formentlig ganske hurtigt, og der kan nås flere generationer på et år. Den ses allerede i april, og på solskinsdage kan den ses helt ind i november, hvis man finder en varm og læfyldt krog i en fyrrebevoksning.
Levested
:Arten er ekstremt almindelig i nærmest alle naturtyper, og da den strejfer vidt omkring, behøver det ikke være i nærheden af vand. Den er således særdeles talrig i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
