:Længde 10-14 mm. Tilhører Rupium-gruppen, 3 arter som er vanskelige at artsbestemme. De adskiller sig fra de øvrige Dyndfluer ved at have vingepletter (dog ikke alle hanner), gullige eller rødbrune 1. bagfodsled og varierende blanke tværbånd på bagkroppen. Hanner kan kun sikkert bestemmes på genitalier, vinger uden mørke pletter er dog et godt indikativt kendetegn. Hunner har relativt blanke (svagt bestøvet) rygskjold, et mat område mellem de skinnende parpletter på Tergit 2 og halvt liggende (mindst på nederste halvdel), relativt korte hår (som om der har været en hårtrimmer over), på Tergit 3. Desuden er de gulligt hvide bånd mellem tergitterne relativt mere tydelige end på de to øvrige arter.
:Hunner: De røde eller gule parpletter på Tergit 2 varierer stærkt, fra næsten usynlige til ret store brungule pletter. De halvt liggende hår på Tergit 3 ses indimellem på hele leddet, men ind imellem synes de øverste hår at være oprette, og halvt liggende på nederste halvdel af T3. Hårenes hældning på T3 er det sikreste kendetegn, mens de øvrige kendetegn nemt påvirkes af lyset, og kan være svære at bruge på dyr i felten.
Forveksling
:Den kan nemt forveksles med andre arter fra Rupium-gruppen, særligt Tidlig Dyndflue (Eristalis picea) men også Kilde Dyndflue (Eristalis rupium). Sikker artsbestemmelse opnås kun ved gode billeder af flere bestemmelseskarakterer, da variationen er stor i Eristalis slægten.
Udbredelse
:Den er pletvis udbredt i Danmark og noteret i Jylland og på Sjælland. Det er den almindeligste art af Rupium-gruppen i Danmark. Udbredt pletvis i det meste af Sverige, relativt sjælden i Holland og ikke kendt fra Storbritanien.
Hvornår ses den?
:Flyvetid maj-august, nok mest talrig i juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Sump-Dyndflue baseret på Naturbasens observationer:
Nationalnyckeln, Blomflugor Bind 53b, 2009 Hoverflies of Britain and North-West Europe, a photographic guide, Sander Bot & Frank Van de Meutter 2023 Torp, E., 1994: Danmarks Svirrefluer (Diptera: Syrphidae). Danmarks Dyreliv. Bd. 6. Personlige iagttagelser (Lars Vilhelm Hansen) fra samlingen på det tidligere Zoologisk Museum, København, publiceret på Facebook gruppen Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer III 2025 Nøgle til Eristalis Bent Haagen Petersen artfakta.se...information waarneming.nl/species/189016/
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
