Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Andersen
    Foto: Peter Andersen
  • Fotograf: Peter Andersen
    Foto: Peter Andersen
  • Fotograf: Peter Andersen
    Foto: Peter Andersen

Kendetegn

: Længde: 3-4,5 mm. Lille, sort og slank art.

Kroppen er matsort skinnende og uden spor af bestøvning. Kinderne smalle. Arista fjergrenet. Vingerne med formørket forkant og sorte ribber. Vingeåren M forløber i en blød bue. Brystskællene hvidgule og runde og i nogen grad divergerende væk fra fluens længdeakse. Svingkøllerne mørke. Benene sorte.

Det videnskabelige navn betyder Dværgsortflue et ganske beskrivende navn

Melanomya nana
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jan Grathwohl

Variation

: Ingen variation af betydning. Hanner og hunner ens.

Forveksling

: Indtil for relativt nyligt blev Melanomya nana regnet til Bænkebiderfluerne (Rhinophoridae), som den da også habituelt har mange lighedspunkter med. I det hele taget minder M. nana ikke særlig meget om en spyflue, og kan derfor nemt forveksles med mange andre små sorte fluer.

Den formørkede vingeforkant og ringe størrelse er dog gode feltkendetegn.

En anden spyflue, Morinia doronici, er det nok værd at have in mente, når man mener at observere Melanomya nana.

M. doronici er dog større, mere glinsende, og har brede kinder. Arten er relativt sjælden.

Udbredelse

: Melanomya nana er almindelig og udbredt, men for det meste overset.

Uden for Danmark er arten kendt i det meste af Palæarktis.

Melanomya nana - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er på vingerne fra juni til september - tit med en markant kulmination i slutningen af juli og gennem hele august.

Tidsmæssig fordeling

af Melanomya nana baseret på Naturbasens observationer:
Melanomya nana - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Melanomya nana - månedlig fordeling

Biologi

: Melanomya nanas biologi er ukendt.

For de andre slægter i underfamilien Melanomyinae gælder det, at de alle er parasitter på regnorme eller snegle.

Levested

: Arten søger gerne til blomster, og kan træffes på enge, overdrev og i skovbryn. Ofte kan den ketsjes i pænt antal i højt græs på ikke alt for fugtige lokaliteter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Rognes, Knut, 1991: Blowflies (Diptera, Calliphoridae) of Fennoscandia and Denmark Fauna Entomologica Scandinavica, volume 24, 1991.

De senest indberettede arter i Naturbasen: